Svar: Tanker vedr. pasning i dagpleje

---

Kære Linda

Mange kvinder har det rigtig rigtig svært med at skulle forlade deres barn. De synes det er fantastisk at gå hjemme og de er knust ved tanken om at en anden skal passe den lille.

Dine tanker om det at en anden kvinde skal passe dit barn og om hvorvidt din datter mon vil tilknytte sig mere til hende end til dig osv. er helt normale. Nogle kvinder fravælger faktisk dagpleje af den årsag - de giver udtryk for at det er for intimt på en eller anden måde og de vælger i stedet en vuggestue...

At stort set alle børn nu er i institution og passes af andre dagligt, hænger jo sammen med måden vores samfund har udviklet sig på. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men det er sandsynligt at da du selv var barn gik mange flere kvinder hjemme og det var lidt usædvanligt, hvis de fleste i klassen gik på fritidshjem efter skole. Sådan er det ikke mere og det er der naturligt flere årsager til, som jeg ikke skal komme ind på her.

Det handler jo ofte meget om økonomi, for det koster rigtig mange penge at gå hjemme. Men hvis du virkelig har det rigtig skidt med at skulle begynde arbejde, så kunne I måske overveje, hvilke muligheder I kunne have for at det blev anderledes. Måske lave en beregning, en prioritering med fordele og ulemper. Hvad kan vi undvære, hvor kan vi spare, hvad kan vi få igen...

Når det er sagt, så lyder det dog også som om I har fundet en rigtig god løsning og det er dejligt at din mor gerne vil have en bedstemordag sammen med jeres lille pige.

Hvorvidt du skal hente tidligt og arbejde om aftenen hjemme, eller hente senere og når at lave hjemmearbejde før, det synes jeg du skal variere. Gør det der passer bedst den uge, den dag og som får tingene til at hænge bedst sammen. Hvis du ved at din datter f.eks. har haft en dårlig nat ...

---

---

... og var lidt ekstra træt da hun blev afleveret, så kan det være en god idé at hente tidligere. Og hvis du ved at de skulle på tur og det er en rigtig sjov dag for hende, så hent senere og udnyt så tiden hjemme:o)

Det at kunne aflevere sit barn, det at give slip handler om at man tror på og ved at ens barn har en sund og god tilknytning til mig som mor. Vores kontakt er helt unik og vi har en følelsesmæssig relation som ingen andre kan have. Man kan tale om et "hengivenhedsbånd" imellem mor og barn.

Din datter kan og bør (som du også selv skriver) kunne søge trøst hos en "fremmed", hvis du ikke er til stede. En fremmed kan her være f.eks. en dagplejer eller en pædagog. Når din datter søger den "fremmede" så vil hun vise tilknytningsadfærd, men dette er ikke det samme som at have tilknytningsbånd - for det har hun til dig som mor.

---

---

Som skolelærer har du sikkert selv læst og lært noget om tilknytning og tilknytningsteorier og du ved rigtigt mange ting. Der er dog stor forskel på det man kan sige til sig selv med sit hoved, med fornuften og så det man føler i sit hjerte. Det er bestemt ikke altid at dette hænger sammen. Sådan er det at være menneske og det er fordi du er mor.

Du må tro på at din datter vil være kunne fortælle dig, hvis hun ikke har det godt. At du vil kunne mærke det på hende. Og en af de vigtigste opgaver vi som forældre har er at lytte til vores børn - også selv om barnet endnu ikke har meget sprog. Børn er alligevel rigtig gode til at fortælle og vise om de har det rart og det vil du kunne fornemme:o)

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre og du har ret - det er faktisk nogle gange rigtig rart at få tingene skrevet ned, så man lige får lidt luft:o) Det kan også være en del af processen.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---