Brev:
Plan over aktiviteter og ro

Hej Helen
Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvor meget min datter på 3½ måned skal aktiveres og hvordan og hvornår.
Min datter er 3½ måned og følger sin udvikling mere end fint (hun er midt i 19 ugers springet nu). Hun er en nysgerrig pige og falder ikke til ro af sig selv, med mindre det er mørkt eller hun ligger afskærmet i barnevognen. Jeg hjælper hende ved at svøbe hende og vugge lidt som du tidligere har rådet mig til. Hvis hun er ked af det hjælper det også med havlyd.
Hun trives rigtig godt og er en dejlig pige.
Jeg har dog svært ved at mærke på hende hvornår hun har fået nok, tidligere kunne jeg høre det på hendes vejrtrækning, men det kan jeg ikke længere, så jeg tror hun bliver en del overstimuleret til tider (da hun får ulvetime om aften). Min SP har også sagt at hun normalt kigger efter om barnet får nok opmærksomhed, men sagde, at hos os var der nok det omvendte problem.
Jeg er med på at børn har forskellige behov, men jeg synes det kunne være rart med en fornemmelse af hvor meget børn kan holde til i løbet af en dag og hvor meget pr. gang og hvor mange gange når de er på dette udviklingsstadie. Her tænker jeg på:
- Leg og gymnastik med mor (ride ranke, flyvemaskine, svingture, ligge på maven, cykle med benene, rulle om på siderne, synge og danse rundt og hvad vi ellers finder på)
- Snak og pjatte med mor
- Ligge under aktivitetstæppet
- Sidde i skråstolen (hvor der også er bamser på hun kan lege med)
- Ligge under musikuro
- Sidde på mors skød og kigge sig omkring og har evt. legetøj i hånden
- Ligge i badekar fyldt med kugler
- Ligge på gulvet og kigge rundt
Jeg ville umiddelbart tro, at hun har brug for mest action tidligere på dagen og mere ro senere på dagen. Er det sådan det skal være?
Lige nu fungerer det dog ikke sådan, for om aften kommer hendes far hjem fra arbejde og så er han også i snakke-pjatte-humør og generelt elsker vi jo at hygge med vores ...
... datter hele tiden. Men det skal jo heller ikke være sådan at hun får for meget af det, så det stresser hende.
Kan du hjælpe med en plan med forslag til aktiv og inaktive tider? Altså hvor du skriver hvornår hun har brug for ro og søvn og hvornår hun har brug for leg/hygge og hvor længe ad gangen. Du må også meget gerne komme med forslag til hvilke aktiviteter der er gode at lave på hvilke tidspunkter.
Hun er god til at ligge og bare kigge i barnevognen, så hun kan godt ligge der længe uden at sove.
Du kan evt. lave planen ud fra hendes spise- og bøvsetider, som f.eks. kan se således ud:
5.30-6.00
8.30-9.00 (her står vi op, hun er som regel i festhumør og springer faktisk ind imellem dette måltid over, fordi hun hellere vil lege)
11.45-12.00
13.45-14.10
16.15-16.40
19.00-19.40 (på dette tidspunkt falder hun enten i søvn til sidst under maden eller også bliver hun puttet ved 20.30-21.00 tiden. Her kan hun dog godt falde i søvn af sig selv, når det er mørkt nok og dynen er puttet godt omkring hende)
22.00-22.25
0.00-0.20
Skal vi passe lidt mere på med aktiviteterne nu? Kan hun tåle mere når udviklingsspringet er ovre?
Har du andre aktiviteter du kan anbefale? Jeg har bogen “Leg med din baby” og der kan jeg se at nogle lege er beroligende og andre det modsatte.
Jeg prøvede at skrive alt ned her forleden dag, og der kom jeg frem til denne fordeling:
Sovetid/hviletid/tid i barnevognen
16 timer og 10 min.
Spise og bøvsetid
3 timer og 30 min.
Pusletid
40 min.
Legetid/Snakketid
3 timer og 40 min.
Hvordan lyder det? Det var en dag hvor jeg også skruede en del ned for aktiviteterne.
Og så lige et sidste spørgsmål. Hvis hun ligger i barnevognen og kigger og dernæst sover og bagefter ligger og kigger igen (f.eks. i en ½ time mere), skal jeg så tage hende ind når hun vågner eller først når hun “brokker sig”?
Jeg glæder mig til at læse dit svar!
Mange venlige hilsner
Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





