Svar: Komælk og nattesøvn
Kære H
Med hensyn til mælk, så er det hovedsageligt for at sikre børn kalk at man anbefaler at barnet får ca ½ liter komælk hver dag (herunder indgår både den mælk som barnet drikker, den mælk som er en del af maden, gives som tykmælk osv.). Hvis børn ikke tilbydes dette så anbefales det at man giver barnet ekstra kalktilskud.
Det anbefales ikke at give rismælk i stedet for komælk. Havremælk og rismælk indeholder meget lidt protein og har i modsætning til komælk ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og rismælk beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen og her kan man give det, når barnet f.eks. er sammen med andre børn og man gerne vil give barnet noget, som ligner det de andre får.
Kokusmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes derfor som drik.
Sojamælk har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som fuldgyldigt alternativ til sødmælk. Sojamælk har samme proteinindhold som sødmælk, men en meget lavere indhold af mineraler. Derudover indeholder det fytinsyre, som har en negativ effekt på optagelsen af mineraler. Hvis man er veganer, så kan man give sojamælk med calcium til sit barn, men tidligst fra 2 år og kun hvis barnet derudover spiser varieret og vokser tilfredsstillende, når man ser på både vægt og højde.
Så det er komælk og komælksprodukter du bør give din dreng, hvis du ønsker at give noget andet end modermælk. Alternativet er naturligvis modermælkserstatning og hvis det skulle vise sig at han har mælkeallergi (det tror jeg nu ikke ud fra din beskrivelse) så vil det være Nutramigen eller Profylac du bør give din dreng. Men tal med lægen om det.
Jeg synes også du skal tale med lægen om din drengs eksem og de symptomer han har. Det er vigtigt at finde ud af, hvorvidt han har en intolerance overfor mælk inden du begynder at sætte ham på speciel diæt. Hvis han har en intolerance, så vil han ...
... normalt godt kunne klare at få en lille smule mælkeprodukt i form af smør eller lidt yoghurt, og vil ofte kunne vende sig til at få lidt mælk en gang imellem, men han vil ikke kunne tåle mælk i store mængder.
Det er altså vigtigt, at jeres barn bliver set af en læge, for at få lavet en priktest og derved fundet en "diagnose". Du skal være opmærksom på, at allergi-prik-testen kun virker, hvis barnet får det, det ikke kan tåle. Hvis du f.eks har undladt at give din dreng mælk i en måned forinden testen tages, så vil testen ikke kunne vise om der er tale om mælkeallergi. Det samme gælder ved blodprøvetagning. Igen er det altså vigtigt at du ikke sætter dit barn på diæt før du præcist ved, hvad det er han ikke kan tåle.
I forhold til hans natlige opvågninger så hører dette alderen til. Han er sandsynligvis mere og mere aktiv motorisk om dagen og øver sig også om natten. Han oplever mere og mere og dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme, derfor vågner han og har behov for hjælp til at skifte stilling, falde til ro og sove videre. Det er fint at du hjælper ham med at komme videre i søvnen i hans egen seng, når det er midt om natten. Vågner han hen på morgenstunden, så synes jeg dog at han skal have lov til at komme ind til jer, hvis han har brug for det.
I forhold til hans dagslure, så skal du naturligvis sørge for at han ikke begynder at flytte om på nat og dag. så selvom han måske kan sove flere timer formiddagslur, så synes jeg du skal vække ham. I forhold til hans alder, så burde det være fint med to lure dagligt, en formiddagslur på en lille times tid og en lur over middag på måske et par timer. Det vil være fornuftigt nok at forsøge at have en nogenlunde fast struktur for lurene om dagen, også selvom han virker til at kunne sove et længere stræk, hvis han fik lov:o)
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







