Svar: Jeg er blevet gravid
Hej med dig
Stort tillykke med at du venter dig:o)
Man kan godt føle sig svimmel, når man er gravid og nogle gange også have fornemmelsen af at man er ved at besvime. Det er sådan at dit hjerte arbejde en del hårdere end før graviditeten og samtidig kan livmoderen også trykke på nogle blodkar, som gør at man især bliver svimmel, hvis man rejer sig meget hurtigt.
Derfor er det altid en god idé at tage det stille og roligt, når man f.eks. skal stige ud af sin seng. At man først lige sætter sig på sengekanten og trækker vejret, måske drikker lidt vand som man fast har stående der, og først rejser sig helt efter et par minutter.
Det er en god idé at lægge sig ned og slappe af i løbet af dagen, da det også hjælper på kredsløbet. Hvis man har lavt blodsukker så kan det også medføre, at ...
... man bliver fortumlet eller svimmel og derfor er det vigtigt at du ikke går i timer uden mad og drikke, men sørger for at spise dine hovedmåltider og så lidt frugt, brød, en gulerod eller andet indimellem.
Når det er sagt, så er du i 5 uge og derfor kun i begyndelsen af din graviditet og jeg synes ikke det lyder rart for dig at du allerede har det så skidt at du ligefrem får blackouts. Jeg synes derfor du skal tale med din læge om det, få målt dit blodtryk, få taget nogle blodprøver så I kan se hvad din hæmoglobin f.eks. er osv.
Jeg vil derfor foreslå at du ringer og taler med lægen omkring det og om du skal vente med at komme til du er gravid i uge 8 eller om han/hun syntes det er relevant at du kommer nu, når du nu har det som du har det.
Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






