Svar: Kravle, pasning, mad, søvn
Kære Moarrr
Naturligvis må du stille spørgsmål, brevkassen er jo til for det samme og det glæder mig at du har kunne bruge mine svar:o)
I må gerne hjælpe jeres søn op i kravlestilling. Hvis I placerer jer bagved ham, kan han ikke så let ryge bagud og så skal i hjælpe ham ved at få ham til at rokke frem og tilbage. I skal ikke flytte hans arme og ben, det kommer af sig selv, når han har "rokket" et stykke tid.
Derudover så vil det være en rigtig god idé at sy skindlapper på hans bukseknæ. Det vil hjælpe ham til bedre at stå fast, når gulvet er glat. Og skindlapper kan man godt have på, især når man er en dreng:o)
Med hensyn til pasning, så synes jeg det er helt ideelt, at I kan have jeres søn hjemme, så længe han er så lille. Han har ikke behov for at lege med andre børn dagligt i den alder. Han kan dog godt have brug for at være sammen med andre børn, men i de fleste kommuner er der mulighed for at komme i legestue f.eks. en eller to gange om ugen. Det er om formiddagen og foregår ofte på biblioteket eller et andet sted. Når du går hjemme ved ham kan I benytte jer af det. På den måde vil han have fordele ved at være hjemme og samtidig se andre børn i få timer, hvilket fuldt ud vil svare til hans behov.
Det at far kan være sammen med jeres søn om aftenen er ...
... også rigtig godt. Det vil bringe de to nærmere hinanden og det vil være godt for jer alle tre. Med mindre I har problemer med at dine og din mands arbejdstider overlapper hinanden, så i har behov for pasning et par timer hver eftermiddag, så ville jeg vente med hensyn til dagplejeplads.
Med hensyn til mad, så er der ingen problemer i at give jeres søn ris og pasta som det er. Spaghetti vil han ikke kunne klare, men pasta som skruer, møllehjul og lignende, som han kan holde med fingrene, vil han helt sikkert synes om. Du kan evt. koge dem lidt ekstra bløde.
Boller i Karry er en god ret også til børn. Hvis du laver den meget stærk, bliver det nok for voldsomt for ham, men hvis karrysovsen ikke er for pebret, vil han sikkert synes om det. Du kan evt. servere lidt frugt sammen med, hvilket vil mildne smagen.
Hvis I har det godt med at rulle jeres søn i søvn og det fungerer for jer, så der på en nem og overskuelig måde bliver ro i det lille hjem, så ser jeg ingen problemer i at I ruller jeres dreng i søvn. Som forældre skal man bare vide, at de vaner og rutiner man lærer sit barn hænger ved, da det er det kendte der giver ro og tryghed. Bliver I derfor på et tidspunkt træt af at rulle, så er det jeres valg, og jer der skal ændre det, ligesom det var jer der startede det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






