Annonce

Annonce

Svar: Bruger stadig ble


24. april 2007

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Ermelin

Renlighed er en proces som har forskellige faser og de fleste børn er som jeres dreng 3 år og nogle lidt ældre før de er i stand til at kontrollere vandladning og afføring. Hvis barnet er i stand til at holde sig tør i 3 timer, så kan det være et tegn til at samarbejdet kan begynde. Jeg skriver samarbejde fordi et af de vigtigste signaler er at barnet selv kommer og meddeler at nu vil det gerne have bleen af.

Ud fra din beskrivelse så lyder det ikke som om at jeres søn er kommet med denne melding, men mere at det er jer som forældre som synes at det nu er ved at være tid?

Det er helt normalt at blive renlige med vandladning før afføring og som regel bliver børn også renlige om dagen før om natten. Som skrevet har renlighed flere faser og ofte vil barnet først komme og fortælle at det har lavet i bleen, herefter kommer det og fortæller at nu laver det i bleen, for til sidst at nå at sige til inden.

Ud fra dit brev så er jeres søn nu nået så langt som til at kunne fornemme i hvert fald, når han skal lave afføring og vælger her at gå om bag en stol. Dette er helt normalt - nogle børn ser afføringen som en del af sig selv og kan have svært ved at sætte sig på toilettet og skylle afføringen ud på toilettet.

Hvis jeres dreng har lyst til at sidde på toilettet eller på potten, så skal han naturligvis have lov til det, men han skal endelig ikke presses. I princippet er det bedre at have en ble på og måske nå at sige til og få succes med en tør ble, end at få bleen af for tidligt og blive ked af det, når der sker uheld.

Når ...


Annonce

... det er sagt, så er det dog også en rigtig god idé at prøve at fjerne bleen i løbet af sommerferien, hvor han kan være ude for at se om det hjælper, så han bliver mere opmærksom - især på sin vandladning og derfor også bliver opmærksom på at sige til inden. Men igen skal I hele tiden have i tankerne at det er bedre at få en succesoplevelse med en tør ble end det er at få nederlag pga konstant våde bukser.

Med hensyn til at spørge ham - så synes jeg det er en dårlig idé - ja undskyld men det synes jeg altså:o) Han er endnu for lille til at kunne fornemme om han skal tisse eller ej og når lysten først melder sig så skal det gå rigtig hurtigt. Derfor er jeg meget mere tilhænger af at man har nogle faste regler for hvornår man tisser - at man f.eks. altid tisser inden man går ud og leger, inden man sætter sig til at spise, inden man skal køre ud for at handle osv. Og her skal barnet ikke spørges, her tager man barnet ved hånden og siger "kom vi skal lige ud at tisse" - og det er helt fint med vi, for vi skal jo være rollemodeller, så hvis vi går ud og tisser inden vi kører i supermarkedet, så kan vores dreng også gøre det:o)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Spørger man så vil han altid sige nej og så tisser han måske 5 minutter efter, og man risikerer at blive irriteret 'jeg havde jo lige spurgt dig!' - hjælper man ham med at det er nu, så kan man måske være heldig at der kommer noget og så er det en succes. Som udgangspunkt må man gå ud fra at børn gerne vil gøre det de ved gør deres forældre glade:o)

Rigtig meget held og lykke, håber at mine tanker hjælper jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce