Svar: Natteroderi igen igen - 11 mdr.
Kære Christina
Der er flere ting som gør sig gældende umiddelbart og jeg vil prøve at nævne det jeg lige umiddelbart kommer i tanke om, som kan være forklaring på at Clara sover så uroligt og afbrudt i øjeblikket.
For det første tænker jeg at det naturligt spiller ind at hun er begyndt i dagpleje og nu får mange flere stimuli i løbet af dagen. Dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme og derfor er det kun naturligt at hun sover mere uroligt i de perioder, hvor der sker noget nyt i hendes liv.
Det at blive passet ude, at blive afleveret, gør også at hun nu har en erfaring med sig om at du rent faktisk går fra hende. Det at føle sig forladt, selvom hun trives hos dagplejeren kan også godt gøre at hun har behov for at være mere tæt, søger mere bryst osv. Hun har brug for at vide at du er der for hende i særlig grad lige i øjeblikket.
Så skal man vurdere, hvorvidt hun skal til at ændre på sine lure om dagen. Lige i den periode, hvor børn begynder dagpleje eller institution, så kan alle de nye indtryk godt gøre at der er behov for en powernap sidst på dagen og det er okay. Men jeg tror at I skal prøve at tænke meget over hendes søvn om dagen. De fleste børn kan først mellem 12-18 måneders alderen nøjes med 1 lidt længere lur i løbet af dagen, men nogen kan faktisk godt lidt før. Derfor tænker jeg at I måske skulle prøve om hun kan springe formiddagsluren over, mod så at sove en længere middagslur og så ikke behøve den sene powernap... det kan forsøges, måske er det stadig for tidligt for hende.
Så er der naturligvis det med maden og det er helt korrekt at der ikke glider så meget ned, når man selv skal spise. Det spiller dog også ind at du er begyndt at amme ...
... mere om natten, da mælken fylder i maven og derfor tager pladsen og appetitten, lysten til anden mad væk. Hvis hun drikker mælk om natten er der naturligt ikke plads til så meget om dagen og derfor er det vigtigt at du forsøge at stoppe amningen om natten. Tingene hænger jo sammen og det er svært at finde en balance imellem at give hende tryghed, trøst og ro og ikke at amme for meget.
Nogle gange er man nødt til at stoppe amningen helt fordi hun simpelthen bliver forvirret af hvorfor hun nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan og det er også synd. Det bedste er dog, hvis man stille og roligt kan trappe ned, så kan din krop også nå at følge med. I forhold til hendes alder, så burde en amning være nok - amningen når hun skal sove til natten, men de øvrige amninger skal du forsøge at komme væk fra. I stedet for amningen om eftermiddagen kan hun få en portion tykmælk eller lignende. Hun kan få bær, frisk frugt og frugtmos på eller lidt rugbrødsdrys.
At I sover sammen kan også spille ind. Der kan godt være en risiko for at I reagerer lidt for hurtigt, når I sover i samme rum, hvorimod hvis man sover hver for sig, så får hun måske lov til selv at prøve at komme videre i søvnen uden at I reagerer og det er okay. Jeg synes derfor det er et forsøg værd at putte hende i eget værelse, når I nu har mulighed for det.
Samtidig vil far kunne gå ind til hende om natten - far forbindes ikke med amning og derfor vil dette være udelukket og måske vil hun lettere acceptere det, hvis mor ikke er i nærheden...
Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Nogle gange så hjælper det at kende lidt til årsagerne og så er det også lettere at handle. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











