Svar: Syg dreng
Kære Merete
Når man skal vurdere børn i forbindelse med sygdom, så taler man om at man skal vurdere barnets almene tilstand. Man siger, at barnets almene tilstand er god, når det kan lege, drikke og afledes, også selv om barnet ikke er så kvikt, som når det er helt raskt.
Når et barn er ved at blive sygt, bliver det ofte mat, pylret, uroligt eller grædende. Små børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, også selvom det ikke drejer sig om en sygdom i maven. Større børn klager ofte over hovedpine og vil ikke spise eller lege. For en dreng som jeres på kun 5 måneder, så vil han jo ikke kunne klage eller fortælle, hvad der er galt - her er det jeres opgave som forældre, at prøve at finde ud af, hvor han har ondt, om han evt. har ondt og i hvilke situationer.
Det er derfor rigtig fint observeret og beskrevet at jeres dreng er voldsomt generet af sin hoste og at det også er hoste, som gør at han kaster op. Det er jo i den forbindelse vigtigt at vide om det er hosten eller en evt. infektion, som giver opkastning.
Feber er tegn på, at barnet har en infektion. Temperaturen siger ikke noget om, hvor sygt barnet er, men er en nødvendig og nyttig oplysning. Det vil sige at børn godt kan have en meget mild virus eller mild sygdom med meget høj feber og modsat kan de godt have en meget alvorlig sygdom og næsten ikke have temperaturforhøjelse. Igen skal man se på barnets almene tilstand.
Mange børn vil ikke ...
... spise, når de er syge. Det gør ikke så meget, så længe barnet bare får væske. Har barnet feber, er det særligt vigtigt, at de får væske. Det er et godt tegn, hvis barnet har flere vandladninger om dagen, det betyder nemlig, at barnet får nok at drikke. Det er derfor rigtig fint at I forsøger at give så meget mme som muligt, og når det virker for kvalmt, så er det fint med kogt vand. I må gerne give ham en lille smule sukker i det kogte vand, hvis han har lidt ondt så kan sukker virke smertestillende. Blandingsforholdet er ca 1 tsk sukker til 100ml kogt vand. Lidt kamillete vil han måske også synes er dejligt, det kan løsne lidt og måske få ham til at slappe lidt mere af.
Det gør ikke noget at han sover mere end han plejer, da det er helt normalt, når man er syg. Men at sove er ikke det samme som at være 'fraværende'. Altså jeres dreng skal være nærværende, når han er vågen - han skal ikke være apatisk - han skal reagere på de ting I gør ved ham - bare det at han reagerer mod medicinen viser f.eks. at han ikke er apatisk.
Han skal også reagerer på skiftning som han plejer osv. Så det er en balance hvor I skal vurdere hvad der er acceptabel mathed på grund af sygdom og hvad der er for meget fraværende.
Hvis I oplever ham apatisk eller bliver utrygge, så skal I ikke være kede af at kontakte læge/vagtlæge. Det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt.
Rigtig god bedring med ham og rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






