Svar: Putning - 17 mdr.
Kære Idas mor
Jeg kan ikke huske om Ida kun sover en gang dagligt, hvis hun ikke gør dette, så er det måske nu at I skal ind og ændre på middagsluren...
Derudover tænker jeg at det vil være rigtig fint at putte hende kl. 19.30-20.00 som er en tid I ved fungerer. Hun står jo også tilsvarende tidligere op, så på den måde brude sommertid ikke spille ind. Så den faste sengetid er fin.
Ida har en alder nu, hvor børn ofte begynder at drømme mere. I skal derfor være opmærksomme på om hendes vægring mod søvnen kan skyldes at hun nogle nætter drømmer - måske næsten mareridtagtige drømme? Har I oplevet hende vågne med gråd, skrig eller lignende? Det er sådan at børn omkring 1½ års alderen jo er ved at være så mobile at de oplever verden betydeligt større end tidligere. De begynder også at få nogle erfaringer med sig om at de kan falde og slå sig, at de kan kravle op på noget med måske ikke selv kan komme ned osv. På den måde begynder de så småt at få lidt fare-fornemmelse og det giver de mere urolige drømme og måske vægring mod at lægge sig til at sove.
Så skal I naturligvis også være opmærksomme på om det er underholdning hun søger. Hun er jo også så bevidst nu at hun ...
... godt ved at I sidder i stuen og det vil hun gerne være en del af. Hun kan være meget ked af at skulle sige farvel til dagen, hvis I har haft det rigtig sjovt og det kan derfor nogle gange gøre at det er svært at falde i søvn og lade roen komme over sig. For nogle børn hjælper det at få lidt massage eller lignende, for andre gør det dem kun endnu mere urolige.
Det vil være fint at læse en godnathistorie eller lignende, give hende en kop mælk at sove på osv. så der ligesom er et hyggeligt afsluttende ritual på dagen. Når ritualet så er overstået, så vil det være okay at gå, men fortæl hende at I kommer igen - og hold hvad I lover.
Hvis hun hører til de meget følsomme børn, så hent strygebrættet og strygetøjet og stil jer i nærheden hvor hun kan se jer. Så er I hos hende uden at give hende den direkte opmærksomhed og I får samtidig noget fra hånden imens hun lærer at lægge sig til at sove uden at I holder hende i hånden. Det kan være en god metode, så man både giver hende nærheden og viser at man er tilstede "jeg er lige her, læg du dig bare ned og sov, jeg passer på dig" - uden at man sidder direkte hos hende.
Håber det virker for jer, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder











