Brev:
Lille vægtstigning - 9 mdr.

Hej Helen
Vil først sige at det faktisk går bedre med mælken, nu vi har pillet en flaske fra, så nu er det kun 3. Har besluttet at det kører vi i 2 uger og så går vi ned til to flasker. Hun er også begyndt at drikke bedre af kop, så måske hun nu bedre mærker tørst???
Nå, mit egentlige spørgsmål går mere på hendes vægt.... Hun vejede ved fødslen 3942 og var 54 cm. I januar 6 måneder gammel vejede hun 8,2 (ved sundhedsplejersken) og var 69 cm, og har således fulgt sin kurver pænt.
Nu ville vi for sjov sætte hende på badevægten (ser først sundhedsplejersken om 1 måned til 10 måneders undersøgelse) og der vejede hun sørme kun 8,8 (ved godt at den ikke er helt nøjagtig), men jeg synes at en vægtstigning på 600 gram på 3 måneder er lidt, og hun er da så også faldet en ...
... kurve. Hun er 74 cm. lang.
Jeg vil sige at hun stortrives, maver sig frem overalt og sætter sig på knæ hvor hun kan komme til og der er ikke et sekunds ro uden at et eller andet lige skal undersøges :-) Hun øver sig på puslebordet i at komme på alle fire og rokker og øver sig i at sætte sig op (vi har trægulve, så der er det lidt for glat) Snakketøjet står heller ikke stille. Så jeg tænker også at det er hendes energiniveau der gør at hun ikke tager så meget på.
Hun spiser rigtig fint af al familiemad (det har kun været mælken der var et problem) og nyder at spise selv med fingrene, både små stykker og stykker hun skal bide af. Hun får ekstra fedt i morgen og aftensmad. Hun sover også godt, 3-4 timer om dagen og igennem i en 11-12 timer om natten.
På forhånd tak
Hilsen T.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









