Svar: Madplan - 4 mdr.
Kære Renata
Det lyder som om Victoria er parat til at spise lidt med ske og gerne åbner munden for skeen, når du tilbyder det. Det er fortsat meget små mængder skemad du skal give hende, ikke mere end 4-5 tsk af gangen og så kan du stille og roligt øge hende over nogle dage til en uge. Du skal sikre dig at maven fungerer godt og vender sig til skemaden inden du øger hende yderligere.
Når hun kan spise 1 dl uden problemer, så kan du begynde at give hende to gange dagligt. Det er bedre at hun spiser 3/4 dl 2 gange dagligt end 1½ dl. en gang dagligt. Det er for det første med til at sikre at der fortsat er plads til mælk i maven og samtidig giver det dig mulighed for at give hende varierede fødevarer, altså så det ene måltid er grød og det andet måltid er grøntsagsmos.
Hvor meget mælk hun skal drikke afhænger helt af hvad hun er vandt til. Det vil ikke være usædvanligt at hun i lang tid fortsat vil drikke ca 700-800 ml som hun plejer ved siden af skemaden. Hun skal spise ret meget skemad før det tager pladsen op for mælken og det vil som regel være sådan, at det giver sig selv. I takt med at hun spiser mere skemad så drikker hun også mindre af flasken.
En plan for dagen med 2 måltider skemad kunne se således ud:
Morgen (7): Flaske
Formiddag (9): Ris, majs, eller hirsegrød. Evt. med lidt frugtmos, det kan være kogt æble eller pæremos. Vand tilbydes af en lille kop eller et snapseglas.
Puttes til formiddagslur
Frokost (12): Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag (16): Flaske, powernapper evt. 30 minutter.
Aften (18): Grøntsagsmos, det kan være kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash som du koger og blender. Kom modermælkserstatning i for at gøre mosen lind og så en skefuld fedtstof (smør, ...
... olie, plantemargarine osv. - skift imellem typerne). Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske (20)
Sen aften (23): Evt. flaske
Og så har du jo en datter som sover igennem om natten og det må hun meget gerne - glæd du dig over det og du behøver ikke stille vækkeuret.
Nogle børn vil når de får flaske slet ikke have behov for mange hyppige flasker i løbet af dagen og det er helt okay. Mange børn spiser ret store mængder på flaske og hvis din datter nogle gange kan drikke næsten 200ml af gangen, så vil hun jo kun skulle have 4 flasker for at nå op på 800ml og det er helt okay med den mængde. Er der så en dag, hvor hun ikke har drukket så meget, så kan du give hende en ekstra flaske sen aften, så du er sikker på at hun er dækket ind.
Du må tro på at din datter har en helt naturlig evne til at kunne selvregulere, således at hvis du tilbyder så tager hun hvis hun har behov. Hun lyder jo til at være en pige som umiddelbart trives rigtig godt, så det lyder ikke som om hun mangler noget.
I forhold til vælling, så er det rigtigt at nogen oplever at dette mætter mere og at barnet sover bedre på dette. I princippet så lyder det dog som om at Victoria sover godt uden og bliver fint mæt med Nan 1 og derfor kan du roligt bibeholde dette og behøver således ikke gå over til vælling. Det er noget man kan gøre og ikke noget man skal bare fordi barnet er fyldt 4 måneder:o)
Jeg håber at ovenstående plan hjælper dig lidt videre. Jeg har prøvet at passe det ind i forhold til de tider du har sendt mig og den måde jeg tænker at jeres dagligdag bedst kan fungerer på. Du kan jo vise planen til bedstemor, så I har en nogenlunde fælles måde at gøre det på:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat, både med Victoria, husbyggeri osv.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor








