Svar: Svær at give flaske
Kære Dorthe
Der er børn, der som din datter vægrer sig rigtig meget mod både flaske og bryst også uden at man egentlig finder nogen årsag.
Nogle børn vægrer sig mod at blive holdt i favn og er således til at få til at spise, hvis de ligger ved siden af en, altså helt modsat af hvad man normalt anbefaler. Det er jo netop vigtigt at sidde med sit barn i favnen når man giver mad.
Det er helt okay at I gør som I gør med sutten osv. for at få hende til at tage imod flasken. Hun har brug for den mælk I tilbyder hende. Prøv at lægge hende ved siden af jer, når hun er vågen og skal have flasken, og sørg så bare for at hun får masser af kropslig kontakt uden for måltiderne.
Prøv også at give hende flasken, når hun vågner fra lur og ikke kun når hun skal sove og lad hende drikke sin flaske sovende, f.eks. sen aften - det er en måde at få en ekstra flaske i hende.
Nogle gange så kan det også handle om temperaturen på mælken i flasken, nogle børn drikker gerne mælken hvis den er kold og andre skal have den mere varm. Så prøv jer også frem med forskellige temperaturer og se om det gør nogen forskel.
Hun har behov for den mælk og jeg synes ikke hun skal have mindre end 500ml ej heller når du begynde på det tredie skemåltid. Jeg synes også det vil være helt relevant at du drøfter det med jeres læge, måske skal hun til 5 månedersundersøgelse? Og jeg ...
... tænker at det vil være helt relevant at du spørger indtil hvad et acceptabelt minimumsindtag vil være for jeres datter.
Du kan lave grød og mos på fuld modermælkserstatning så hun også får ekstra mælk igennem der, men nogle gange vil det betyde at grøden/mosen kommer til at mætte hende det ekstra og så er det jo ikke nogen god idé. Så kan det være bedre at lave grød og mos uden for meget mælk og så have plads i maven til flasken efterfølgende.
Du skal naturligvis også se på hvor store portioner skemad du giver din datter. Det er klart at jo større portioner hun spiser jo mindre plads i maven vil der være til mælken ved siden af. Derfor er det en balance at finde ud af hvad mængde mad hun kan spise, når der også skal være plads til mælken. Det kan således være nødvendigt kun at give hende 1 dl skemad af gangen, fordi hun så kan følge efter med 50-100 ml i flasken, også selvom hun godt kunne have spise 1½ dl. grød/mos.
Du skal naturligvis se på hvor meget din datter tisser, hvordan hun udvikler sig og trives. Hvis hun virker okay og som en sund og fin pige i god trivsel, så er bekymringen jo ikke så stor. Hvis hun derimod ikke rigtig tisser, virker sløv, pjevser, ikke rigtigt gider trille og generelt virker utilfreds og utilpas, så er hendes indtag ikke okay og det skal drøftes med lægen.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







