Svar: Varierende søvn om dagen - 5,5 mdr
Kære Elin
Tak fordi du tiltænker mig påskeferie:o) Rigtig fri holder jeg dog sjældent:o)
Det lyder som nogle rigtig dejlige børn du har fået dig der og sikke en flot vægtøgning. De har jo mere end fordoblet deres fødselsvægt på bare 5 måneder og de lyder virkelig til at trives. De sover godt om natten, spiser godt og alderssvarende i løbet af dagen og udvikler sig i rigtig fint retning.
Og så er der jo det med dagssøvnen og et eller andet sted, så tænker jeg at man jo ikke kan få det hele:o) Nogle dage vil de sove bedre end andre dage og sådan vil det være. Deres motoriske udvikling i øjeblikket giver dem naturligt en del motorisk uro i kroppen og gør at de sover mere uroligt. Samtidig har de også en alder nu, hvor de gerne vil opleve mere af verden, gerne følger meget mere med og måske har svært ved så at overgive sig helt til søvnen i dagtimerne fordi meget andet er mere spændende.
Det betyder dog ikke at du ikke kan forsøge at skabe en lidt mere fast struktur for dagen. I forhold til at børnene nu er godt 5 måneder gamle, så vil de fleste børn i den alder have behov for at sove 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og så en powernap sen eftermiddag. Formiddagsluren varierer meget, nogle børn sover længe her, men de fleste vil kunne sove en lidt ...
... kortere formiddagslur, en lidt længere lur over middag og så powernappe en lille halv times tid sen eftermiddag. Jeg synes derfor det lyder som en udmærket idé at forsøge at afkorte formiddagsluren, for at se om det vil kunne gøre en ændring og give en bedre rytme og rutine for jer alle. Man kan jo altid forsøge og hvis ikke det går, så må man jo lave om på det igen:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen (05): Flaske
Morgen (7.45-9.30): Flaske, pusles, mor går i bad, måske lidt mere flaske at sove på og så formiddagslur
Formiddag (9.30): Puttes til formiddagslur, forsøge at sove 1-1½ time og herefter vække dem.
Frokost (11.30): Grøntsagsmos eller grød, vand af kop
Puttes med flaske til middagslur ca 13 og jeg tænker at de her burde kunne sove et par timer, hvis de ikke har sovet så længe til formiddag
Eftermiddag (15.30): Flaske
Sen eftermiddag (16.30): Powernapper her ca 30 minutter
Aften (18): Grød eller grøntsagsmos, vand af kop
Puttes til natten med en flaske mellem 19-20
Sen aften (22-23): Flaske
Planen ligner meget de tider du selv har sendt mig og som sagt skal der være plads til fleksibilitet, men jeg tænker at ovenstående er et forsøg værd.
Håber det vil hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god påske til jer alle:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor








