Svar: Hvad gør vi galt?

---

Hej med dig

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du er frustreret og det lyder også som om at jeres datter reagerer lidt voldsomt, spørgsmålet er bare, hvad det er hun reagerer på?

Du skriver at hun er mellemste barn og i den forbindelse tænker jeg at det jo nogle gange er rigtigt svært at finde sin rolle, når man ligger imellem to søskende. I forhold til den ældste så er man lille og i forhold til den yngste, så skal man være stor og måske det hele handler om at hun har rigtig svært ved at finde ud af, hvorvidt hun selv er lille eller stor.

Måske føler hun også (uden selv at kunne sætte ord på det) at den ældste er noget særligt fordi alt netop er første gang med den ældste og den ældste kan og må nogle ting som hun ikke kan. I forhold til den yngste (du skriver ikke hvor gammel den yngste er) så kræver de yngste jo ofte en del opmærksomhed især i starten, amning, bleskift osv. og i periferien står så en 4 årig som måske føler at hun er nødt til at gøre noget ekstra for at blive set. Du skriver selv at hun søger negativ opmærksomhed og et eller andet sted så er dette jo en sikker måde at få opmærksomheden på.

Du skriver at hun bevidst trækker bukserne ned for at vise sin mås og irritere, du skriver at hun råber skældsord efter jer og at hun bevidst tisser i bukserne - hvor har hun det fra? Jeg tænker pigen er 4 år gammel og hun lærer jo af det hun ser? Handler det om at i råber skældsord til hende og hun giver igen af samme skuffe, ser hun fjernsyn og programmer som egentlig ikke er for hendes alder - et eller andet som giver hende disse idéer - de dukker vel ikke op af sig selv?

Derudover tænker jeg at I naturligvis skal sige fra og på en ordentlig måde men også konsekvent måde fortælle hende at sådan vil I ikke ...

---

---

... have hun gør, sådan vil I ikke have hun taler - igen er I jo nødt til at være forbillede og I kan ikke bruge skældsord overfor hende og så forvente at I ikke hører dem igen.

I har prøvet at skælde ud, I har prøvet at fortælle hende at det hun gør er forkert. Har I prøvet at sætte ord på de følelser I tror hun har og spørge ind til det? "Hold da op hvor bliver du ked af det lige nu" så kan hun rette jer og sige "jeg er ikke ked af det, jeg er sur" og så kan I måske tage en snak med hende om, hvorfor hun er sur.

Prøv også at vise hende at I godt kan rumme de følelser hun har. At kunne rumme betyder at I kan holde ud at være i nærheden og ikke vil ændre på hendes følelser og at I forsøger ikke at tage det personligt. Altså en måde at det er helt okay at hun reagerer og I elsker hende alligevel.

---

---

Man får jo tit lyst til at sende hende på værelset og bede hende om at blive der til hun kan opføre sig ordentligt og nogle gange kan det naturligvis også være nødvendigt, hvis hun provokerer så meget at man ellers risikerer at slå hende eller lignende - så er det bedre at sende hende væk, så alle lige får en pause. Men et eller andet sted så tror jeg at I skal prøve at gøre det modsatte her. Netop ved at spørge til hendes handling, spørge til hendes følelser mere end at skælde ud over det hun gør.

Det er rigtig svært ingen tvivl om det, men hun er 4 år og hun har derfor et vist sprog at kunne forklare sig med. Mit råd er derfor at I prøver at stille spørgsmålstegn ved det hun gør mere end at kritisere det. Det er en helt anden måde at møde hende på og jeg tænker at det så ikke længere vil være så interessant f.eks at trække bukserne ned.

Håber mine tanker kan hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med alle 3 fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---