Svar: Søvn om dagen - 2 mdr.
Hej Louise
Tak for dine pæne ord. Jeg håber at jeg også kan give dig et brugbart svar:o)
Din datter er i kraft af sin alder nu meget mere bevidst om verden omkring sig og du kan se at hun begynder at kunne holde hovedet lidt bedre selv og bevidst dreje hovedet efter lyde og personer (f.eks. far) som kommer ind af døren. Hun registrerer således meget mere og oplever også rummet hun er i på en anden måde nu, hvor det tidligere var meget mere den tætte kontakt og de korte afstande som 'var hendes verden'.
Det betyder også at hun naturligt bliver mere stimuleret og naturligt også let bliver overstimuleret og hun har brug for hjælp til at samle sig og hjælp til at sige fra.
Jeg ser umiddelbart ikke nogen problemer i at jeres datter ammes i søvn, I skal bare være opmærksomme på at hun lægges i liften eller hvor hun nu skal sove, lige inden hun falder helt i søvn. Samtidig vil jeg foreslå jer at hun svøbes, fordi børn i hendes alder ofte 'spjætter' lige der hvor de er ved at skifte søvnfase og så vågner de op, bliver forskrækket og græder og har svært ved at komme videre i søvnen. Samtidig tænker jeg også at det vil være en rigtig god idé, hvis I kunne give hende en sut og gerne med en stofble trukket igennem, så hun har sin sutteklud hos sig i stedet for brystet.
Amning og sut skal således indgå som en del af putteritualet. Start med at svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme også når hun flyttes. Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng og derfor skal hun ...
... starte med at være svøbt og ammes svøbt og når hun så er færdig med at amme, så skal hun lægges ned. Liften er god at bruge fordi den ikke er så stor og en seng kan også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".
Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Hun får sin sut i stedet for brystet. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut/sin sutteklud ved ansigtet. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
For mig er det alfa omega at børn føler sig trygge og det er for mig måde at gøre det på. Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











