Brev:
1 årig og separationsangst?
Kære Helen
Jeg skriver lige igen ang. Naja på 14 måneder. Hendes søvnmønster er stadig meget afbrudt, men vi forsøger lempeligt ikke at køre hende for hårdt med godnat og sov godt-metoden, da vi er bange for at det bare forværrer situationen.
Denne gang vil jeg lige høre ang. en 1 årigs evt. fase med separationsangst. Naja har de sidste par måneder udviklet et heftigt temperament, og vi er ikke i tvivl om hvordan hun har det eller føler - hvilket er dejligt. Måske det også er alderen, idet hun jo er begyndt at udvikle sin egen mening og selvstændighed.
Vi forsøger at tackle de mange daglige raseriudbrud med forståelse og tålmodighed, ligesom der også er nogle ting der ikke kan diskuteres (bleskift, tøjpåklædning, ikke røre ved ovnen etc.) - selvom det oftest er svært for især mig som mor ikke at blive bekymret når hun bliver sur og ked af det.
Mit spørgsmål er baseret på, at Naja de sidste mange uger synes at være rigtig meget mor-pylret og generelt tryghedssøgende når hun er hjemme, både efter at have været i dagpleje og i weekenderne. Hun begynder oftest at græde når jeg går ud af et rum, og hun er ikke så vild med at lege lidt alene. Hun skal allerhelst have mor i hånden, ligesom far sjældent er god nok for tiden.
Det er frustrerende, at hun altid synes småpylret når hun er hjemme. Især fordi - og det er det jeg er i tvivl om - vi 9 ud af 10 gange får at vide, at hun ...
... har været rigtig glad og tilfreds og harmonisk i dagplejen. Her hygger hun sig og leger løs med de andre børn og behøver ikke hele tiden være på arm eller holde i hånd. Desuden har Naja været passet to gange af hendes to hold bedsteforældre inden for de sidste par uger, og så snart vi hendes forældre var ude af døren gik hun rundt og snakkede, grinede, hyggede sig og legede selv. Sengelægning var ej heller et problem og hun sov igennem uden problemer.
Næste dag da jeg kom for at hente hende skiftede hun straks over til at være pylret og ville have mig i hånden hele tiden, ligesom hun reagerer meget stærkt når hun vågner om natten og jeg vil gå igen efter at have givet hende sutten og trøstet med en hånd eller lign.
Gør vi noget forkert når vi oftest tager hende i hånden eller op når hun beder om det derhjemme? Skal vi være mere hård og sige fra for at lære hende at en gang i mellem kan hun ikke holde i hånd eller?
Jeg er meget i tvivl, da jeg på den ene side reagerer dybt instinktivt ved at mit barn "spørger" eller "kalder" på mig - men på den anden side er jeg i tvivl om jeg gør både Naja og mig selv en bjørnetjeneste ved altid at imødekomme hendes kalden. Især når man tænker på hvordan hun er anderledes selvstændig og rolig i dagpleje og hos bedsteforældre.
Tak for en stadig rigtig god brevkasse. Glæder mig til at høre dine tanker om ovenstående.
Bedste hilsener, Mia
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.