Svar: Pige 4 mdr med tør hud og røde plamager
Kære Maria
Min umiddelbare tanke når jeg læser dit brev er at din datter har børneeksem og at dette skal behandles korrekt. Jeg synes derfor I skal bede om at få en henvisning til en hudlæge som netop er uddannet til at behandle dette, så I er helt sikre på at det er det rigtige som bliver gjort.
Børneeksem (atopisk dermatitis) er et vedvarende, kløende eksem, som i nogle perioder er værre end i andre perioder. Hos spædbørn viser børneeksem sig ofte som et kløende rødt udslæt i ansigtet, ofte på kinderne og herfra breder udslættet sig til nakken, ned på halsen og kan også sidde pletvist på kroppen, både i bleregionen men ofte også på maven/brystkassen og på ydersiden (strækkesiden) af arme og ben.
Det klør rigtig meget og det generer, især om natten, og børnene bliver som følge deraf ofte mere pylrede og virker irritable. Eksemet er normalt tørt, men nogle gange kan eksemet godt begynde at væske som tegn på en infektion og det skal behandles.
Man ved ikke hvorfor nogle får eksem. Nogle gange er eksemen der uden at man kan finde anden sammenhæng og nogle gange kommer eksemen i forbindelse med indtag af bestemte fødevarer. Ud fra det du beskriver, så tænker jeg at jeres datter jo får allomin og I kan derfor overveje ...
... om ikke det var en idé at forsøge med nutramigen eller profylac, for at se om det vil gøre en ændring.
Det er fint at I smører hende med creme, men det er vigtigt at fedtindholdet i cremen passer til hende, så huden på en gang både tilføres fedtstof og samtidig også har mulighed for at ånde og få luft. I skal også være opmærksomme på brug af sæbe og at sæbe kan tørre huden ud. Samtidig vil børn med eksem ofte må meget mere kløende eksem, hvis de bades lige inden de lægges til at sove under en varm dyne - derfor skal man altid forsøge at bade barnet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for at give huden lidt luft efterfølgende. Nogle forældre bruger det at blæse huden let med en føntørrer - man skal naturligvis sikre sig at det ikke bliver for varmt:o)
Som I beskriver jeres datter og det udslæt hun har, så foreslår jeg altså at I får en henvisning til en hudlæge og gerne ret hurtigt. Det vil være helt relevant også i forhold til hvordan I skal gribe det an med skemad osv. hvis der kunne være en sammenhæng her og jeg synes I skal overveje om I skulle gå over til nutramigen eller profylac for at se om det ville gøre en forskel.
Rigtig meget held og lykke fortsat og jeg håber at I snart finder en forklaring og en løsning:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






