Svar: Søvn, mælk og trivsel
Kære trætte og forvirrede forældre
Jeg kan godt forstå at I er trætte da I de sidste 16 måneder faktisk endnu ikke har oplevet at få en sammenhængende nattesøvn. Men jeres lille pige må da også være træt - hun har jo også brug for sammenhængende søvn.
Det positive er dog at jeres datter udvikler sig og umiddelbart virker til at trives og have det rigtig godt, trods afbrudt nattesøvn.
Jeg tænker at der er flere ting, som gør sig gældende og det ene er naturligvis det at hun har været vandt til at komme op, sove i jeres seng osv. Derfor er det rigtig godt at I nu har fået ændret på dette ritual og det er fint at lade hende prøve at falde i søvn selv og prøve at holde hende i sengen og ikke bare automatisk tage hende op.
Har hun sin seng på eget værelse eller står hendes seng hos jer? Hvis hun fortsat er i soveværelset, så synes jeg at I skal få hende flyttet ind på eget værelse, hvis I har mulighed for det. Det kan hjælpe jer alle, da I så ikke nødvendigvis reagerer helt så hurtigt og da hun skal have lov til at drømme og sove uroligt og selv komme videre i søvnen.
Hendes alder har også meget at sige. Hun er så stor nu at hun oplever verden betydeligt større og det betyder også at hun oplever rigtig meget i løbet af dagen. Dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme og børn omkring 1½ år kan nogle gange godt vågne grædende op om natten. Det kan virke lidt som mareridt og man er ikke i tvivl om at de drømmer og at drømmen har gjort dem kede af det.
Dernæst så har ørerne og dermed hendes erfaring en stor indflydelse. Da det fortsat flyder fra ørerne, så lyder det ikke som om hun er helt rask. Lægen har naturligvis ret i at drænene virker for nu kommer væsken jo ud - men generelt skal man jo ikke have øreflåd og I kan da tale med lægen om, hvorvidt hun ...
... skal behandles medicinsk for dette eller ej. Prøv evt. at ringe til en ørelæge, da han jo er specialist på lige netop dette område.
Med erfaring mener jeg 'at kroppen husker'. Jeres datter har i næsten et år sovet rigtig dårligt, er blevet vækket af smerter, drømme, har haft svært ved selv at komme videre i søvnfaserne osv. og det glemmer hendes krop ikke bare. Det ligger ligesom indlejret i hende og det tager tid at få skabt en ny erfaring.
Med hensyn til børneeksem, så vær opmærksom på at hun ikke bør bades om aftenen, da vand får eksemen til at åbne sig og når hun så puttes under en varm dyne så klør det vildt og umenneskeligt. Derfor anbefaler man at børn med eksem bades i løbet af dagen og ikke før de skal sove.
Og så er der naturligvis det med kosten. Det er rigtigt at meget luft i maven kan give urolig søvn og I kan derfor overveje om I spiser meget af det, som kan give øgede prutter. Og så er der det med mælken....
De alternative behandlere taler meget om mælk og hvordan det kan påvirke barnet til forkølelse, mellemørebetændelse osv. Da jeg arbejder efter sundhedsstyrelsens retningslinier så må jeg sige, at man skal passe meget på med at sætte barnet på diæt hvis der ikke er speciel grund til det. Børn har brug for så varieret en kost som muligt og skal således heller ikke have meget mælk, men mælk bør indgå i det daglige indtag som en del af en varieret kost.
Jeg kan ikke se om du har ammet - men opleve du i givet fald en ændring der og har du set en sammehæng imellem ørerproblemer og tilskud af f.eks. erstatning, sødmælk eller andet?
I kan jo prøve at kontakt en allergolog, altså en læge med speciale i allergi og høre hvad vedkommende vil foreslå jer.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vejen. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








