Svar: 7 årig dreng med bl.a. soveangst
Kære fortvivlede forældre
Jeg kan godt forstå at I er fortvivlede, det er en svær situation at tackle, når ens barn er bange og ikke tør sove alene.
Man taler om mareridt, når barnet drømmer noget uhyggeligt. Drømme bearbejder dagens oplevelser, og hvis barnet har set eller hørt noget uhyggeligt, kan det give onde drømme. Man drømmer, når man sover let, og et barn med mareridt vågner ofte skrigende og grædende. Nogle gange vil barnet kun kunne fortælle at det drømte noget slemt andre gange vil det kunne fortælle, hvad drømmen handlede om.
Man taler også om natteskræk. Et barn der med vidt åbne øjne uden at være vågen sætter sig op, er koldtsvedende og skriger af rædsel, har natteskræk. Barnet sover stadigvæk, tilstanden forekommer under den dybe søvn og barnet hører derfor ikke, hvad man siger. Det kan være skræmmende som forældre at se på som forældre, men der er ikke andet at gøre end at vente til anfaldet er ovre. Af en eller anden grund er det mest drenge over 4 år der lider af natteskræk og de vokser fra det.
Det er normalt at børn helt op i 7 års alderen kan føle sig forladt og være utrygge, når mor og far ikke er i nærheden. Det kan være en god idé at man i en periode flytter en madras ind på gulvet i soveværelset, så barnet ved at det ikke ligger alene om natten.
Det vil også være godt, hvis I taler med jeres dreng om, hvad det er han er bange for. Børn har ofte en livlig fantasi, og kan være bange for noget, som i vores forstand slet ikke er realistisk. Det kan f.eks. være at en indbrudstyv kan klatre ...
... ind af vinduet på førstesal. Det kan også være mere realistiske ting, som at der kan gå ild i huset og hvordan skal vi komme ud, hvad hvis vi sover? osv. Hvis I ved, hvad det er for tanker han har, er det lettere også at berolige ham. Det kan f.eks. være ved at installere brandalarmer i alle værelser og tale med ham om, hvordan de virker. Vise ham at vi låser dørene osv.
Nogle børn er også bange for et bestemt uhyre og får besøg af dette monster gang på gang. Det kan nogle gange være en god idé at sætte nav på uhyret for derved at gøre det mere menneskeligt og personligt. Det afmystificerer.
Nogle børn er bange for mørke og har brug for at der er tændt lys, så de kan finde vej ind til forældrene også om natten. Natlamper kan dog også give skygger, som kan medføre angst og mere uro. Nogle børn nyder at lytte til lidt sagte musik, eller en historiefortælling på bånd, når de skal sove. Det giver dem følelsen af ikke at være alene, samtidig med at de får andet at tænke på, end det der skræmmer.
Mange børn vil i jeres søns alder også være meget optaget af gud, døden osv. Det kan være vigtigt for jeres søn at I taler med ham om disse ting. Måske er han bange for at miste jer, at han bliver væk fra jer, eller at I pludselig ikke er der mere. Det er som sagt meget vigtigt, at I prøver at tale med ham om, hvad det er der rør sig i ham. Gør ikke nar af ham og slå ikke hans bekymringer hen, men tag ham alvorligt. Han er virkelig bange og skal have al den forståelse man kan give.
Håber at noget af ovenstående vil hjælpe jer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











