Svar: Opdragelse - pige 8 mdr.
Kære Maria
Rigtigt mange forældre bliver overraskede når deres børn pludselig begynder at vise temperament og egen vilje og det sker ofte i 8-10 måneders alderen. Man kan som forældre stå helt paralyseret og bare kigge på ens lille skat og tænke 'hvad i alverden foregår der, hvem er den lille pige' fordi hun simpelthen kan blive så gal og ked af det, som man ikke har set det før.
Det hører alderen til og selvom det kan virke hårdt, så er det jo egenlig et godt tegn, at hun er ved at udvikle mere selvstændighed. Det handler bla om at hun nu godt ved at der er forskel på mor og mad f.eks. eller at hun ved at lukke munden sammen får skabt en opmærksomhed omkring sig selv - og hvem vil ikke gerne være i centrum? :o)
Børn prøver grænser og det gør de jo fordi det er vigtigt at lære hvordan man opfører sig - vi kan jo ikke rende rundt som vilde og gøre som det passer os. Derfor er du også nødt til at sætte nogle grænser nogle gange og derfor vil du også opleve at hun nogle gange bliver rigtigt ked af det, når tingene ikke går lige efter hendes hoved.
Du skal naturligvis altid overveje, hvorfor du siger nej og ikke bare sige nej, nej, nej, fordi du egentlig er smadder træt og mangler overskud (sådan vil det også kunne være nogle gange, men det skal ikke være hovedreglen). Du skal prøve at skelne imellem om hun øver læbelyde, undersøger maden osv. og at det således er en del af hende udvikling og læring det hun gør eller om det handler om at gøre noget for at se en reaktion hos dig.
Ofte sker der jo det at vi kommer til at grine de første gange børnene laver ...
... lidt ballade og det tager hun naturligvis som en invitation til at blive ved. Hvis du således oplever at hun spytter med maden for at se din reaktion, så må du give hende en reaktion som hun kan forstå - sige nej.
Små børn husker bedst, hvis der følger en handling med det nej der gives. Det kan være at flytte tallerkenen eller sætte barnet ned fra bordet, fordi det er færdig med at spise. Hun er dog stadig kun 8 måneder og derfor for lille til opdragelse helt på denne måde - måske er det derfor en idé at du flytter dig selv, eller at du sætter dig til at lave noget andet, kigger i avisen eller lignende. Simpelthen for at vise hende at hun netop ikke får opmærksomhed ved at spytte med maden. Når hun spiser og kommer maden i munden, så får hun til gengæld masser af positiv kontakt og I taler om hvor dejligt maden smager osv.
Jeg kan godt forstå at det er svært for dig, når hun bliver både gal og ulykkelig. Det er bestemt heller ikke nemt, men det er en af de fineste opgaver som forældre, at man er i stand til at rumme alle de følelser ens barn har. At kunne rumme betyder at man kan være til stede og accepterer at barnet har det som det har det, uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.
Du skal således kunne rumme både når hun er ked af det, sur, hidsig, ulykkelig, vred, bange, utryg, glad, sjov, drillende, genert osv. Alle de følelser som kan røre sig i hende. Det er vigtigt nu, men bestemt også i årene der kommer fremover.
Alderen 1-3 år byder på masser af øvelse i dette og tro mig, - man vokser med opgaven:o)
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











