Brev:
Kolik, forstoppelse eller mælkeintolerance?
Hej Helen
Min datter på 8 uger er for et par uger siden begyndt at virke utilpas og skriger meget. Det meste af sidste uge skreg hun fra kl 16 - 19 hver eftermiddag-aften i mere eller mindre grad. Hun er meget urolig om aftenen, men sover fint om natten (4-5 timer af gangen)
Hun er født 10 dage før termin og vejede 3550gram og var 53cm. Hun vejer nu 5000 gram og er 58cm, så hun tager fint på.
Jeg ammer hende desværre ikke mere, da hun ikke tog nok på i starten fordi hun kun ville/kunne sutte ved mig igennem suttebrik. Jeg har malket ud til hende, men gør det ikke mere, da der kun var ganske lidt mælk at hente.
Hun startede på NAN og modermælk, men som min mælkemængde faldt fik hun hård mave og vi skiftede til grøn allomin og brugte udelukkende det efter mit mælke stop. Hun fik samtidig 1-2 ml laktulose i døgnet. Da hun stoppede med at få modermælk startede hendes utilpashed og skrigeture. Hun kom fint af med afføringen efter vi skiftede til grøn allomin og laktulose (lind gul afføring 1-3 gange dagligt), men ville pludselig ikke spise af de sutteflasker vi hele tiden havde brugt (Avent med sut 1).
Vi troede det var fordi den lidt klumpede mælk ikke kunne passere hullet i sutten og skiftede til en et nummer større - det virkede heller ikke, så prøvede vi I, II, ...
... III vælling sutten, men det hjalp heller ikke. Nu bruger vi MAM univent, en ventileret flaske med flade sutter, det hjalp.
Min sundhedsplejerske mener det er fordi hun ikke kan "svøbe" om en rund sut og hun bedre kan få ved den flade.
Hendes mave er begyndt at rumle kraftigt når hun spiser, og det gør tydeligvis ondt på hende da hun ofte stopper op og græder. Vi holder en del pauser og sørger for hun får bøvset af.
Jeg har konsulteret min læge med problemet og han har bedt os prøve Nutramigen allergi venlig erstatning, for at se om det er komælke allergi. Vi har brugt det nu i små 4 dage. De første par dage synes jeg det virkede beroligende på hende, og vi havde ingen skrigeri om aftenen - hun er de sidste 2 dage dog blevet urolig og utilpas igen og græder ret meget når hun spiser - indimellem må vi opgive, når hun har taget ganske lidt (60-80ml). Hendes afføring er blevet klæg og militærgrøn, og vi må jo ikke give hende laktulose.
Hvad katten gør man så med sådan en lille størrelse? Hvad kan der være galt med hende? Kan man ikke teste for mælkeintolerance på andre måder end denne, jeg synes det virker lidt usikkert om det er skidt eller kanel når der har været så mange ændringer.
Pyha det var en ordentlig omgang, håber du kan finde hoved og hale i det.
Jane
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.