Svar: Vil ikke ammes eller drikke ordentligt
Kære Dorthe
Du skriver ikke hvor store portioner grød du giver din datter, men det kan godt være at grøden fylder for meget i maven og derfor spiller ind på hendes lyst til mælk. Da hun ikke er mere end 4 måneder gammel er det fortsat vigtigt at mælken udgør størstedelen af hendes indtag og det vil derfor være vigtigt at hun drikker sine flasker. Derfor kan det være en god idé at give lidt mindre mængde grød, så der også er plads til mælken.
Samtidig tænker jeg dog at din datter drikker flaske 5 gange i døgnet og det kan godt være at det er nok for hende. Du må prøve at vurdere det samlede indtag og du må naturligvis se på hvor meget hun tisser. Hvis hun tisser godt, urinen er klar og hun i øvrigt virker til at trives, så må du gå ud fra at hun får, hvad hun har behov for. Er du i tvivl må du få en læge til at se på hende.
Det vil naturligvis være mere hensigtsmæssigt at hun drikker og spiser mest om dagen og således ikke om natten. På den anden side, så er det at spise om natten måske netop godt for hende, fordi hun er så opmærksom på verden omkring sig og derfor slapper mere af, der er mere ro på om natten.
For at hun dog ikke skal gå så lang tid om eftermiddagen uden mælk, så tænker jeg om du ikke kunne give hende flaske kl. 15 og så kan hun få grød eller grøntsagsmos f.eks. kl. 17-18 og så igen en flaske kl. 20. Jeg tænker at det vil kunne lykkes.
Samtidig er det tit også en fordel at give flaske når hun vågner fra en lur, mere end at give hende flasken, når hun skal sove - det kan du derfor også prøve. Du må forsøge dig lidt frem.
Hvis din datter konstant afviser brystet og bliver ked af det og ...
... frustreret hver gang du lægger hende til, så synes jeg ikke du skal blive ved med at forsøge. Det er også rigtig hårdt for dig psykisk at blive afvist hele tiden - selvom det er brystet hun afviser og ikke mor, så føles det rigtig hårdt.
Hvis du ikke lægger til, så burde din mælk forsvinde af sig selv. Hvis du oplever at du bliver brystspændt, at der står meget mælk i brystet, så skal du malke ud. Det er vigtigt at brystet 'tømmes'. Normalt vil man trappe langsomt ned, så amningerne bliver færre og færre. Altså fra at amme måske 4 gange dagligt gå ned til 3, så 2, så 1, måske springe en dag over og så malke ud 1 gang igen. Hele tiden mærke efter.
Du kan også få nogle piller hos lægen som stopper mælken, men det vil fortsat være nødvendigt at malke ud.
Jeg tænker at en plan for dagen med flaske og skemad kunne se således ud:
Morgen: Flaske
Formiddag: Grød + vand
Sover evt. lur og tilbydes herefter flaske, altså når hun vågner - svarende til det der måske hedder frokost.
Eftermiddag: Flaske
Sen eftermiddag: Flaske
Aften: Grøntsagsmos eller grød + vand
Kl 20 puttes til natten med en flaske
Sen aften 23-24: Evt. flaske (i stedet for kl. 01)
Nat: Flaske (altså den kl. 05)
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Som du kan se er der her 6 flasker, evt en ekstra men det er slet ikke sikkert at det er nødvendigt. Det er således en flaske mere end de 5 du har skitseret som også kan være nok - det afhænger helt af situationen. Men måske vil en flaske om eftermiddagen og grød/mos om aftenen give en forskel. Og så princippet om at få en flaske, når man vågner...
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.











