Svar: Røde knopper i armhule
Kære Nete
Det er jo altid svært at stille diagnose, når man ikke kan se det udslæt barnet har men ud fra din beskrivelse, så tænker jeg at det ikke handler om eksem eller allergi, men om at din dreng sveder lidt i armhulerne og måske kan det være en lille smule svamp eller forstadie til dette.
Det er meget normalt at børn bliver fugtige i armhulerne (det kan også lugte lidt). Børn holder jo armene tæt ind til kroppen og der kommer ikke luft til armhulen. Samtidig sveder de ofte lidt der, når de sover godt pakket og det er svært at komme rigtigt ind i folderne, når man bader dem. De kan også samle 'fnuller' fra tøjet og lignende, som så lægger sig i hudfolderne bl.a. armhulerne.
Det er fint at du vasker med Derma som er fri for parfume og konserveringsmidler. Vask ham ren under armene, så du er sikker på at der ikke sidder ...
... noget og generer.
Hvis det er rød og knopret og ligefrem skinder lidt, så prøv at behandle med brentan. Du kan købe en babypasta i håndkøb, den er ikke så stærk men kan godt bruges. Vær opmærksom på at børn som har svamp i armhulen også godt kan have det mellem dobbelthagerne eller i folderne ved numsen.
Du kan forsøge at blæse luft på med en føntørrer, hvis han vil have det. Det er vigtigt at det holdes rent og tørt.
Hvis det 'bare' er lidt knopret og rødligt, så kan du også bruge noget gammeldags babypudder. Det kan tørre det lidt ud. Du skal dog passe på ikke at bruge for meget, da det kan klumpe sammen hvis det bliver vådt og så kan det virke lige modsat. Men en lille smule kan bruges for at holde det tørt.
Hvis ikke ovenstående hjælper dig lidt videre, så må du få lægen til at vurdere det.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine






