Brev:

Søvnløse nætter og separationsangst hos 1 årige

Kære Helen

Tak for en meget værdifuld brevkasse, som jeg ofte har frekventeret! Jeg skriver for at få et par tanker omkring vores datter og hendes søvn, der mildt sagt volder hele familien problemer.

Måske det bliver en længere smøre...

Først en lille kort præsentation: Naja er knap 13 måneder og bor med mor og far i en lejlighed i Aalborg. Vi har boet her i 1 års tid, idet far arbejder som gymnasielærer i byen, altimens jeg pendler en gang om ugen til Århus Universitet, hvor jeg er igang med at skrive en phd.

Najas fødsel var nem - 6 timer, ingen bedøvelser af mor - en problemfri fødsel. Hun er nu 78 cm., vejer 10 kg. og er i dagpleje 30 timer om ugen hos en privat dagplejer. Hun har altid været en følsom og temperamentsfuld pige, hvis behov og følelser altid kommer tydeligt til udtryk. Hun kan pt. gå ca. 20 skridt uden hjælp, kravler op på alting, kan en 10-12 enstavelsesord og er meget opsøgende i dagplejen og generelt med de andre børn. Iflg. dagplejeren "fylder" hun meget, på den gode måde. Hun spiser og drikker efterhånden selv og bortset fra steaks, gulerødder og nødder, kan hun tygge/lide næsten alt.

De sidste 2 mdr. har hun indledt selvstændighedsfasen og skriger og vrider sig oftest når hun skal have tøj på, skiftes eller lign. Vi ved det er en svær tid for hende, med alle de ting hun gerne vil og forsøger men ikke rigtig kan endnu - og vi forsøger at sætte ord på hendes følelser a la "nej, hvor bliver du sur, skat - det er okay." samtidig med der jo er ting, som der ikke er til diskussion - som f.eks. at hun skal skiftes.

Af større omvæltninger i hendes unge liv kan nævnes en flytning da hun var 3 mdr. og generel stress og træthed da jeg, startede op på arbejde igen efter 8 mdr.'s barsel i oktober. Tillige var indkøringen i dagplejen noget ujævn, dels pga. mange sygedage den første måned, dels pga. dagplejerens manglende erfaring med så små børn - hun synes det var meget tidskrævende at køre hende ind, da Naja - naturligt nok, syntes vi - græd en del i starten og blev utryg når hun fodlod et rum uden hende.

Jeg var tæt på at ville flytte Naja til en anden, men stormen blev redet af, og idag fungerer det vist fint. Naja er glad derude og tryg ved dagplejeren. Omend dagplejeren stadig kan give udtryk for lidt urealistiske forventninger til "problemfrie dage". Jeg mener: som alle os andre kan børn have gode og dårlige dage, og det er hendes arbejde at tackle det.

Vores store og tilbagevendende problem er Najas søvnrutiner. Hun sov fint og uproblematisk indtil vi flyttede, hvilket vi antog som en naturlig reaktion på al flyttetumulten. Siden stabiliseredes det en kende, men hun sover endnu ikke igennem - kun en enkelt gang om ugen eller lign. Hun sover dagligt en stor lur fra 11.45/12.00-agtig og 2-3 timer frem, og hvis hun er kommet tidligt (dvs. kl. 07.30) kan hun nogle gange sove en times tid kl. 9. I weekenderne er det svært for os at få hende til at sove mere end den ene lur, på måske 2 timer.

Najas søvn har altid været meget ujævn. Vi kører de samme rutiner hver aften, bortset fra når vi er på udebesøg - fælles aftensmad, lidt ...

... leg, bad, i nattøj og tandbørstning af far; godnatbog og flaske og putning af mor kl. 19.30. I de rigtig gode perioder (som jeg synes er lang tid siden) kan hun lægges vågen over i sengen og se at jeg går, uden at hun græder, og så falder hun selv i søvn. På de udholdelige dage sover hun et par timer og vågner en måske to gange inden midnat og skal bare have sutten. Derefter kan hun vågne en enkelt gang mere.

Men i de værste perioder og især den seneste måned har det været tæt på kaotisk. Hun har haft noget ørebetændelse for 1½ uge siden men er rask igen. Men generelt ser billedet nu sådan ud:

Efter flasken falder hun nu sjældnere og sjældnere i søvn af den (hvilket måske også indikerer, at det er tid til at fjerne den). Når jeg så putter hende græder og vrider hun sig så snart hun rammer sengens lagen. Når jeg så går stiller hun sig op i sengen og skriger helt utrøsteligt. Vi forsøger nogle gange at lægge hende ned igen, hvilket kun afstedekommer mere skrigeri. Vi har også - i desperation - forsøgt en lempelig udgave af godnat og sov godt-metoden, hvilket vi har gjort et par gange førhen, med succes.

Men de seneste uger har hun været nærmest panisk og hikser og ryster når vi så ikke kan gennemføre og tager hende op. Enden på komedien har så været, at hun enten kommer over i den dobbeltseng, der står inde ved siden af hende seng, og jeg så ligger mig med hende for at vise at mor er der. Nogle gange sover hun, andre gange kan hun så tumle rundt i et par timer inden hun falder om at udmattelse. Andre gange tager far hende - og det veksler mellem at hun kan fornemme, at far er mere konsekvent og derfor ligger hun sig ned, eller også skriger hun i timevis, da hun er meget mor-glad/-pylret og ikke vil trøstes af hende.

Vi er alle tre mærkede af søvnmangel, og vi er ekstremt frustrerede. Først og fremmest er det frygtelig at vi ikke har været istand til at give Naja trygge rammer til selv at falde i søvn, og man ved jo hvor vigtig nattesøvnen er for hendes udvikling. Hun bliver jo meget nemt pylret om dagen pga. at hun mangler søvn. Og vi er ligeså trætte og frustrerede. En ond cirkel, som vi ikke kan gennemskue hvordan vi bryder.

Vi har talt om at køre den lempelige godnat og sov godt-metode igen, men vi vil gerne have at hun er lidt mere tryg før vi begynder. Det virker som om hun er meget utryg og separationsangst for tiden - om dagen græder hun hjerteskærende når især jeg forlader rummet uden hende.

Jeg er i tvivl om hvor meget børn i den unge alder kan "udnytte", at især jeg, mor, er tilbøjelig til at tage hende op før far når hun græder? Kan det være hendes alder? Er seperationsangst normalt for denne alder? Hvordan skal vi få vendt mønstret og gøre det at skulle sove til en dejlig ting? Og endelig er jeg bekymret for om hun bliver et generelt utrygt barn af alt det her natteroderi - i desperation forsøger vi jo ofte en masse ting for at få hende til at sove, og det forvirrer hende jo endnu mere.

Det var en lang smøre. Jeg håber at jeg har kunnet give et nogenlunde overblik over situationen.

Glæder mig til at høre dine tanker omkring dette.
Bedste hilsener

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar

16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Mælk om natten - 12 mdr.

Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...

Læs hele brevet og Helens svar

9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Korte lure - 12 mdr.

Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...

Læs hele brevet og Helens svar

27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar

27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.

Dagpleje opstart

Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: