Svar: Hvad og hvor meget forstår en 9 mdr?
Kære Nete
Det er helt naturligt for din dreng at prøve at rejse sig ved badekarets kant ligsom han sandsynligvis også prøver at rejse sig ved sengens tremmer, stole, borde osv. Det er en del af hans videre motoriske udvikling og således ikke noget han gør for at genere eller være uopdragen.
Fra nu af og det næste år frem, vil hans nysgerrighed og lyst til at udforske kun blive større og større. Det er vigtigt for at han udvikler sig og lærer og således ikke noget du kan forhindre ham i. Det betyder dog ikke at han ikke skal have sat grænser og du skal naturligvis sikre at han ikke kommer til skade. Derfor skal du naturligvis også hjælpe ham med at komme ned at sidde igen og du skal have ham under opsyn når han er i bad, da han ikke selv er bevidst om at det rent faktisk kan være farligt for ham at 'tumle rundt' i badekar.
Til at begynde med vil han ikke forstå hvorfor du siger nej, men stille og roligt vil han blive bevidst om at du siger nej og det betyder at der er noget du ikke vil have. Den bedste måde at få ham til at huske ting på er ved at lade en handling følge med. Altså at du enten flytter ham eller flytter den ting, ...
... som du ikke vil have han leger med.
Hvis han f.eks. smider sin tallerken bevidst på gulvet - det vil han gøre for at undersøge lyden når den rammer og også for at undersøge din reaktion, så kan du vælge enten at flytte tallerkenen væk eller flytte ham og så er han færdig med at spise.
Det forhindrer ham ikke i at blive ved med det, men stille og roligt, så vil han se på dig fordi han ved at du vil sige nej, men hans nysgerrighed vil sejre og så vil han gøre det alligevel. Og til sidst vil han forhåbentlig lære at når du siger nej, så er det et nej og han vil ikke have samme trang til at prøve grænser:o)
Han forstår meget af det talte sprog og du kan således godt stille lidt 'krav' til ham som "kan du vinke", "Kan du klappe", "Hvad siger en fisk" osv. og han vil kunne følge og gøre det du beder ham om.
Der findes en bog som hedder "Ka selv, vil selv - men du må hjælpe mig" af Grethe Kragh Müller. Jeg tror den er udsolgt fra forlaget, men du kan låne den på biblioteket. via den kan du få et lille indblik i den hjernemæssige udvikling, især omkring børn i alderen 1-3 år.
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








