Annonce

Annonce

Brev:

Mad til stor dreng på 6 måneder


21. februar 2007

Alder:
6 mdr.

Mad til stor dreng på 6 måneder

Kære Helen

Som altid tak for dine gode svar!!! Der bliver læst med af hele familien - det er ret betryggende at have din ekspertise med, når man er førstegangsforældre!

Du har ret i, at det går lidt frem og tilbage men de kjære små. Nu sover Jens igen fint ;) Det vil sige, vi fodrer ham stadig efter midnat (som regel kl 1). Men så er næste måltid også først kl. 8-8:30 ;) Jubi!

Jeg har nogle "små" spørgsmål denne gang:

1. Han får sutten om natten, når han vågner. I nat hørte jeg ikke et pip mellem 1 og 7! Hurra. Men som regel vågner han ved sit gamle madnings-tidspunkt kl. 4-5 stykker og får så sutten. Nogle nætter skal han have sutten 3 gange mellem 4 og 7. Er det okay? Eller skal vi prøve ikke at bruge sutten? jeg tænker på vanebetinget afbrudt søvn?! På den anden side - det virker!

Enkelte gange vil han have mad og så får han det. Men det sjældent. Han er seks måneder i næste uge - hvornår skal man stå fast på ikke at give mad om natten?

2. Mad igen! Nu er han jo snart 6 måneder og jeg er lidt forvirret med den der mad!

2.1 Han får 2 x 1 dl grød/mos. Er ikke altid lykkelig for det, men vi er konsekvente, og så spiser han (det er bare ind med skeen og så glider det jo ned) ;) Begge måltider er med mme - hvor længe skal vi blive ved med det? (Og er det rigtigt nok, ...


Annonce

... at det er 1 dl tilsammen? eller skal det faktisk være 1 dl + mme?)

2.2 Han får skemad over middag og sidst på eftermiddagen. Bør jeg koble et morgenmåltid på snart? Jeg har tænkt havregrød med frugtmos (ææææælsker frugtmos, den lille røver!!). Hvad siger du? Han spiser nu mellem 550 og 750 ml mme om dagen.

Han vejer 9,4 kg og er 79 cm lang....!!! For et par dage siden vendte han sig for første gang. Fra ryg til mave. Han er jo lidt stor, men tog fødderne i brug og kom rundt på den måde. Nøjagtigt som du havde forudsagt er han blevet i VÆLDIGT meget bedre humør efter dette. Han er dog stadig en lille fyr med temperament.

Han hylede til sin vaccination i sidste uge, og det udløste et længere foredrag fra vores læge om, at han skal have grænser, "så han ikke bliver en utålelig 1-årig!". Jeg synes selv, vi er meget konsekvente med ham (han skal spise sin grød, sove i egen vugge i eget værelse og den slags). Men jeg kan sgu ikke bare lade ham ligge og græde og tager ham derfor meget op og underholder, så godt jeg nu kan.

Han skælder en del ud - er sjældent særligt ulykkelig, men altså bestemt (med de forældre han har, ville det også være meget mærkeligt om han IKKE havde temperament hahaha ;)). Jeg er egentlig glad for, at han ved, hvad han vil. Hvad siger du?

Kærlig hilsen
Mor K

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce