Svar: Tryghed hos 3 årig

---

Hej med dig

Det er helt normalt at være lidt tilbageholdende. Vi er alle forskellige og måske ligner jeres dreng jer forældre?

Det er altid meget vigtigt at støtte og guide, så jeres dreng vokser med opgaverne og ikke bliver kastet ud i noget som vil give nederlag. Det handler om at skabe selvværd, som bestemt ikke er det samme som selvtillid.

Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at klatre i træer, spille bold eller andet, så har man selvtillid på disse områder.

Selvværd handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde.

I støtter således jeres dreng bedst ved ikke at presse ham unødigt men ved at lade ham vide at han er dejlig som han er. Det betyder ikke at han ikke gerne må prøve grænser med noget som er svært, men at det også er okay, hvis han ikke lever op til forventningerne (hans egne eller jeres?).

Det betyder meget for jeres dreng at I er der for ham. I skriver at han til gymnastik ikke ville deltage de første gange, men nu har mod på det og I skriver også at I deltager - og det synes jeg er super fint.

Det er anderledes med svømning. Der findes dog forskellige former for svømmeundervisning og nogle steder kan forældre godt være med i vandet. Måske ville en anden form for undervisning være en bedre støtte for jeres dreng. Det der sker nu er jo, at han bliver sammenlignet med de andre og det er ikke befordrende for hans selvværd - han får let følelsen af at det er ham der er noget galt med.

Måske kunne I også tage i svømmehallen med ham sammen, så han bliver mere fortrolig med vandet og derfor så også tør lidt mere.

Med hensyn til ...

---

---

... drengen i børnehaven, som har slået ham, så kan jeg ikke lade være med at tænke på en dreng i 3 klasse som jeg talte med en dag i mit arbejde som skolesundhedsplejerske. Han var blevet drillet rigtig meget, men det gik nu bedre. Vi talte om hvorfor den ændring var sket og så sagde han: "Det er fordi jeg har fundet ud af at man skal prøve at blive gode venner med dem som driller, så lærer de mig at kende og nu er de ikke efter mig mere" - det var jo ret klogt sagt af en 9 årig dreng.

Jeg tænker at I måske skulle prøve at invitere drengen fra børnehaven hjem på besøg en dag - så kunne de prøve at lege sammen på din drengs hjemmebane, lære hinanden at kende og skabe en ny relation.

Derudover tænker jeg at det er meget vigtigt at I ikke giver jeres dreng en rolle som den generte. Vær opmærksom på ikke at kalde ham genert. Man kan ofte være tilbøjelig til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. I kan måske også nogle gange sidde og tale med andre voksne om at jeres søn er genert og at I oplever hans opførsel som problematisk. På den måde bliver han holdt fast i rollen som 'den generte' og hører han jer tale om ham og hans måde at være på som et problem, så er det heller ikke befordrende for hans selvværd.

---

---

Lad også være med at sammenligne ham med andre børn. 'Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Han har brug for at vide at han er god nok som han er, selv om man som forældre nogle gange bliver frygteligt frustrereret over de børn:o)

Der findes en rigtig god bog som hedder "Trygge børn" skrevet af Jorunn Hansson og Christina Oscarsson. I finder den i min bogguide under børneopdragelse. Måske den vil være noget for jer.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---