Svar: Maveproblemer? - 3 mdr.
Kære Camilla
Har du talt med lægen om at din datter har så hyppige afføringer og at de skifter farve, at hun også har haft lidt feber osv? Det du beskriver kunne nemlig godt lyde lidt som om hun har eller måske snarere har haft en mave-tarminfektion, hvilket der jo har været en del af.
Små børn kan godt have hyppige vandtynde grønlige afføringer, især når de bliver ammet og hvis barnet i øvrigt virker veltilpas, så er det helt uden betydning. Ofte ser man en tendens til hyppige og mere grønlige afføringer lige omkring 2 måneders alderen og herefter ændrer afføringen så lidt karakter og der går så ofte også lidt længere imellem afføringerne.
Normalt giver man ikke kostrestriktioner i forhold til hvad moderen indtager, når hun ammer. Men da du oplever at afføringen har en anden farve om natten i forhold til om dagen og at den om natten virker mere gul (altså mere 'normal') for din datters alder, så tænker jeg at du måske skal prøve at overveje, hvad du spiser i løbet af dagen i forhold til hvad du indtager om aftenen.
Som et lille forsøg kunne du jo prøve at gemme noget af din aftensmad og spise det til frokost næste dag for at se om det giver en ændring. Vær opmærksom på fødevarer som kaffe, te, cola, kål af forskellige slags, spinat, løg, ...
... rødbeder. Drikker du meget store mængder mælk, spiser du rigtig meget frugt osv. Og hvad med chokolade...
Med hensyn til din datters følsomhed, så vil det at hun er født lidt før tid jo godt kunne betyde at hun har behov for mere ro og hjælpe til at samle sig. Det er derfor rigtig fint at du nu har fundet ud af hvordan du kan hjælpe hende videre i søvnen. Det er også vigtigt at I er opmærksomme på hvordan hun reagerer på at være ude og hos fremmede mennesker - hun har en alder nu hvor hun gerne følger med i alt, men hun magter ikke selv at sige fra. Det er helt normalt og handler om den udvikling hun er igang med. Det har ikke noget med hendes dårlige mave at gøre.
Problemer med ryggen tror jeg umiddelbart ikke hun har. Men nu har jeg jo ikke set hende. Tal dog med sundhedsplejersken eller lægen omkring det, hvis I er meget usikre på om alt er som det skal være.
Ud fra det I fortæller så tænker jeg at I ikke skal være bekymrede. I har fået en rigtig dejlig lille pige, som er meget opmærksom og som sandsynligvis har svært ved at sige fra og lukke ting ude - hun suger alt til sig og nogle gange bliver det for meget. Derfor er en af jeres vigtigste opgaver at forsøge at skærme hende og hjælpe med at finde roen.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder








