Brev:

Usikker, tvær og genert 3-årig

Hej Helen

Jeg har en datter på 3 1/2 år, som i bund og grund er en dejlig, kærlig, sjov og meget elskværdig pige. Desværre oplever vi nogle problemer i forhold til børnehaven og i forhold til far.

For at tage det sidste først: Som regel er det kun mor, der duer. Mor skal køre med i børnehaven, mor skal hjælpe med toiletbesøg, mor skal hælde mad op på tallerkenen, mor skal læse godnathistorie, det er mor der skal komme om natten med vand eller trøst ved mareridt... Og alt det gør mor selvfølgelig gerne!

Problemet er bare, at far også nogle gange gerne vil på banen. Og det må han bestemt ikke, det ender simpelthen i ragnarok. Kun når det lige akkurat passer den unge dame kan far komme til. Værst er det når far om morgenen siger 'godmorgen' til sin lille pige. Det eneste han som oftest får igen er skrig og skrål. Ja, hun skriger simpelthen himmelhøjt, til stor irritation for far, der jo nok også bliver lidt ked af det.

Han må ofte heller ikke sige goddag når han kommer fra arbejde. Mærkeligt nok bliver hun altid glad når far ringer hjem i telefonen, for så siger hun: "Far, kommer du ikke hjem nu?... Du skal komme hjem nu!" Nogle gange er hun så faktisk glad, når han kommer, andre gange er stemningen desværre vendt inden.

Hvis vi, min kæreste og jeg diskuterer noget er det altid mit parti hun tager, på den måde at hun nægter at tale med far bagefter, og sågar siger til mig: "Jeg kan ikke lide far. Far er dum." Selvfølgelig skændes vi aldrig foran hende, men selv mindre uoverensstemmelser tager hun åbenbart meget ilde op på mine vegne.

Hun kan også helt umotiveret, f.eks. midt i en leg sige; "Jeg kan ikke lide far..." Så spørger jeg hvorfor ikke - men det kan hun bare ikke, siger hun. Så siger jeg; det var vel nok ærgeligt. Far kan ellers rigtig godt lide dig.

Heldigvis er der dog også stunder hvor far er den bedste i verden, og hvor de rigtig "rotter sig sammen" mod mor, og laver sjov og ballede sammen. Alligevel synes især min kæreste at alt det skrigeri, når han forsøger at tale til hende i visse situationer, er noget belastende.

Min egen tolkning er, at det nok mest er mig der i de første år var omkring vores datter, pga min mulighed for barsel. Min kæreste har nok også selv været for dårlig til at være med, selvom han bliver vred og sur når jeg siger sådan.

Det var altid mig der skiftede ble, tog til læge, stod op om natten og tidligt op om morgenen, alle de der lidt "kedelige" ting. Jeg har forsøgt at sige til min kæreste, at det jo ikke nytter kun at gide være med når det er "lagkage og sodavand", man må også være der når det er "vand og rugbrødsmad". Altså tage det sure med det søde. Det har han ikke været villig nok til, og det mærker små børn altså, og reagerer i forhold til.

Vores anden bekymring handler om børnehaven.

Vores datter trykker sig altid op af os, når vi afleverer hende. Hun er absolut ikke udfarende på nogen måde, i hvert fald ikke når vi kigger på. Ligesom med far, kan hun finde på at skrige, hvis nogle af de andre børn eller pædagogerne siger godmorgen til hende.

Til forældremødet sagde pædagogerne, at hun er en rigtig dejlig og sjov pige, men hun er svær at komme ...

... ind på livet af. Når hun skal vinke vil hun helst gøre det selv (hun er heldigvis kun meget sjældent ked af det når jeg/far går, sådan var hun også fra første dag i dagplejen, hun havde faktisk aldrig "tid" til at vinke. Hun var faktisk fuldstændig ligeglad om vi gik eller ej.) Hun er slet ikke sådan én, der hænger i de voksnes skørter. Vi er bekymrede for om hun går ensom rundt.

Nogle gange kommer hun hjem og siger, at idag var der nogle, der sagde at hun ikke måtte være med i deres leg. (Og så går hun ind på værelset og siger det samme til sine dukker; "du må ikke være med i min leg...") Og mit moder-hjerte bløder jo!!!

Hun tør ikke spørge de andre børn om de vil lege, i hvert fald ikke når jeg er der. Det er ofte svært at få besked om hvordan dagen er gået. I disse spare-tider går det uddannede personale som oftest kl. 13 eller senest kl. 15. Det er ikke altid der er en voksen, der ved hvordan hendes dag er gået. Nogle gange fortæller de dog, at hun har leget godt med den eller den, så vi må formode at hun dog leger.

Vi ville ønske, at hun var mere udfarende, at hun straks råbte: hvem vil lege med mig?! når hun kommer, og ikke havde behov for at gemme sig bag os, og turde/ville tale til dem, der taler til hende. Hvordan hjælper vi hende bedst muligt? Og hvordan kommer vi væk fra skrigeriet?

Den sidste lille ting er at hun har en dårlig vane: Når hun bliver usikker/genert åbner hun munden halvt og kører tungen rundt i munden. Det ser.... ja, irriterende ud. Vi kommenterer det sjældent, men kan vi gøre noget for at hjælpe hende ud over denne her "tunge-gymnastik"...?

Min tolkning af min datter er, at hun har ret meget personlig integritet; hun vil selv bestemme, og hun får lov til at bestemme meget selv. Min kæreste er pædagog, og mener at børn er bedst tjente med at være "indrestyrede" - så hvis hun vil sove med sin fine kjole på, så får hun lov til det, når hun vil se film, så må hun det, og så fremdeles. Vi bestemmer selvfølgelig også nogle ting, ofte med ramaskrig til følge. Og hvis hun nægter noget, så er der sjældent noget at gøre.

I de situationer oplever vi gerne et sandt ragnarok, hvor hun ender med at blive båret skrigende op på sit værelse, hvor hun så gerne kaster rundt med tingene og sig selv, mens hun græder og skriger fuldstændig vildt og ustyrligt i lang tid - indtil hun er faldet så meget til ro, at vi kan tage hånd om hende igen.

Hun er blevet storesøster for 1/2 år siden, og det går faktisk fint: Det er ikke altid hun kan lide lillebror, men det er også i orden. Hun er generelt utrolig sød og kærlig over for ham. Hun virker alt i alt glad og tilfreds, men også som beskrevet tvær og indadvendt til tider.

Min kæreste mener, at det er "min skyld" at vores datter er indadvendt, fordi jeg selv er noget indadvendt. Ikke genert, jeg har bare svært ved at fortælle folk, især mine nærmeste, hvad jeg mener, tænker og føler. Jeg vil så gerne have, at min datter bliver knap så indadendt, for det kan jo være ensomt.

Undskyld det lange brev, men jeg ville gerne fortælle dig hvordan jeg oplever situationen, og det fylder ganske meget lige for tiden.

Med venlig hilsen
En Mor, der elsker sit barn

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar

9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.

Middagslur - 3 år, 2 mdr.

Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...

Læs hele brevet og Helens svar

9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.

Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: