Annonce

Annonce

Svar: Ammestop for bedre søvn


27. december 2003

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Janni

De fleste børn vil af sig selv sige amningen fra på et tidspunkt. Hvornår kan varriere fra 7-10 mdr. Hvis man overhører barnets signaler om at det ikke har interessen mere (ikke at der er noget galt i det), så skal man som mor selv sige fra på et tidspunkt. Da din datter nu er ti mdr, kan det derfor godt være at du ikke kan forvente at hun vil ønske at holde op selv.

Der er ingen ernæringsmæssig grund til at amme hende om natten. I princippet heller ikke om dagen, men mange fortsætter med amningen morgen og/eller aften og giver derfor barnet mælk på denne måde. Om du skal stoppe fra den ene dag til den anden, kan jeg ikke sige dig. Hos nogle børn fungere det bedst ved at de fortsat har trygheden ved amningen, når de skal sove eller som en god start på dagen og andre kan som du selv er inde på ikke skelne imellem, hvorfor de nogle gange får lov og andre gange ikke. I et sådan tilfælde er det bedst at stoppe fuldstændig.

Jeg kan godt forstå at du længes efter en sammenhængende søvn - det gør din datter også! Og du må trøste dig med at det i sidste ende er bedst for jer alle at få en ordentlig nattesøvn, hvis hun bliver meget ulykkelig over ikke at få brystet om natten. I stedet for bryst kan I give hende lidt vand af en kop.

Du skal være sikker på at hun får mad nok i løbet af dagen, så hun i hvertfald ikke er sulten, når hun vågner. Du skal også være opmærksom på at hun har fået en vane, som I som forældre skal bryde. Børn elsker vaner og ...


Annonce

... rutiner og føler tryghed ved det de kender. I skal derfor skabe en ny vane, en ny rutine, som I alle kan have det godt med.

Du skal også være opmærksom på at hun drømmer og derfor godt kan have mareridt og af den grund vågne op og være ulykkelig. Du skal derfro skelne meget imellem om det er en vane (hun ved at du kommer med sutten eller brystet), om det er mareridt eller utyghed, der gør at hun vågner om natten.

I skal som forældre blive enige om, hvordan I vil stoppe amningen og hvad I vil gøre i stedet. I skal begge gå helhjertet ind for sagen, så I kan støtte hinanden. Det hjælper ikke noget at I har aftalt at far tager sig af jeres datter og du så kommer rendende 10 minutter efter fordi hun græder:o)

I skal ikke lade hende græde sig i søvn. Når hun græder er hun utyg og føler sig forladt. I skal derfor vise hende at I er der og trøste hende, samtidig med at I viser hende at hun skal sove. Jeg plejer at sige at et interval på 3 minutter er passende. Børn skal efter min mening ikke græde i længere tid, før man viser sig. Samtidig skal man ikke blive hos barnet alt for længe, bare gå ind på værelset, putte barnet igen, evt. tilbyde lidt vand, tale lidt beroligende og gå igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Om mælken i maden og lidt yoghurt er nok afhænger af hvor meget yoghurt hun spiser. Hvis hun også får lidt ost, og drikker mælk af kop til maden, så lyder det fint.

En enkelt marmelademad tror jeg bestemt ikke at der sker noget ved.

Fortsat held og lykke fremover

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce