Svar: Opdragelse - 16 mdr

---

Kære Camilla

Du fortæller at Benjamin i dagplejen fint spiser selv og at det umiddelbart kun er hjemme at I har problemer. Jeg tænker at dette handler om at han hjemme måske ved at han får en reaktion fra dig, når han lukker munden og ikke vil spise selv og derudover så tænker jeg at det måske også handler om at han er tryg ved at kunne vise vilje og protestere, når det er mor.

Benjamin er jo i det der tidligere hed trodsalderen eller som i dag hedder selvstændighedsfasen. Det at han tør vise mere og mere selvstændighed overfor dig derhjemme kan således sagtens være et udtryk for at han føler sig tryg. Man kan måske sige at han ved at du vil elske ham uanset hvordan han opfører sig og han prøver derfor flere grænser af hjemme end han gør ude.

Du har således ret i at det et eller andet sted er udmærket at stille visse krav eller snarere at sætte visse grænser. Det handler f.eks. netop om det med at man sidder ved bordet, når man spiser, at man ikke smider med maden for så er man færdig med at spise og så kommer man ned osv.

Samtidig tror jeg dog også at det er meget vigtigt at du lytter til din dreng og er i stand til at indgå kompromis. Og for at I begge 'får jeres vilje' så tænker jeg om du ikke f.eks. om morgenen kunne starte med at give ham en lille portion havregrød (med ske), når han så mister interessen så kan han få ½ bolle med smør, som han selv kan spise.

Rent aldersmæssigt er det lige nu han vil være i stand til at spise med en ske, men det kræver fortsat rigtig meget koncentration og måske er det for svært om morgenen, når han er meget sulten.

At indgå kompromis handler også om en gang imellem at lade ham styre det selv. Du skriver: "Umiddelbart ville jeg jo sætte ham ned og sige, at så er han færdig med at spise, men frygter lidt at han så ikke får nok mad" og jeg tænker at din dreng jo også skal lære hvad det vil sige at være mæt og være sulten. At han jo også skal lære at man spiser når maden er på bordet og ikke bare kan komme rendende 10 minutter efter... og igen i en balance for han er jo ikke 3 år, men knap 1½ og det skal overvejes hvilke kampe der er nødvendige og hvilke der ikke er.

Konflikter kan ikke undgås og det skal de heller ikke. De er en del af livet og det er med til at udvikle både dig og din dreng. Det vigtige er dog at løse konflikterne på en god måde.

Overordnet kan man sige at det vigtigste i en ...

---

---

... konflikt er at lytte til hinanden, begge parter skal føle sig lyttet til og forstået. Nogle gange kan det man gerne vil godt lade sig gøre, andre gange ikke, og atter andre gange kan man finde et kompromis.

Det er altså meget vigtigt at du lytter til Benjamin og prøver at finde ud af hvad det er han vil. Selv om han fortsat ikke taler så meget fordi han endnu ikke er så gammel, så vil han på mange måder godt kunne gøre sig forståelig og han vil forstå rigtig meget at det du siger. Lyt derfor til ham og sæt ord på det du tror han gerne vil.

Nogle gange er det jo hjælp til at spise, andre gange bliver han sur fordi æblet ikke blev skrællet, fordi han ville have pære i stedet for agurk eller hvad det nu kan være. Jeg siger ikke at han skal have sin vilje hver gang, men hvis du lytter til ham og sætter ord på det du mener han vil, så han føler at du trods alt forstår ham, så mindskes konflikterne.

---

---

Dernæst skal du overveje hvorfor du siger nej. Er der egentlig noget i vejen for at han får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi han ikke må noget, som du f.eks. ved kan være farligt for ham. Hvis Benjamin oplever at få Ja og dermed få sin vilje en gang imellem, så vil han også lettere kunne acceptere et nej andre gange.

Alderen 1-3 år er en rigtig svær alder for både børn og forældre, men det er også en rigtig skøn alder hvor børn bare er så charmerende og udvikler sig så meget. Det er en frustrerende alder fordi barnet vil så meget og stadig ikke kan men har brug for hjælp og omsorg. Det er en alder, hvor barnet skal lære at mestre sin frustration, lære at klare når tingene ikke går som man gerne vil.

Det er en alder, hvor især du skal lære at rumme alle de følelser han har. At kunne rumme hans følelser betyder at du skal kunne klare at han er vred, ked af det, sur, ulykkelig, sjov, glad osv. uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Du skal turde vise ham at det er okay at blive frustreret og at have alle de følelser han har. Følelser falder til ro, hvis vi ikke puster til dem - adrenalinen i kroppen klinger af. Men kaldes vi hysteriske eller lades alene med besked om at vi ikke er til at holde ud, så pustes der til følelserne og det bliver værre:o)

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---