Brev:
Opdragelse - 16 mdr

Hej Helen
Jeg skriver fordi jeg lige har brug for lidt råd igen.
Benjamin er nu snart halvandet år og der opstår efterhånden en del situationer, som jeg stå lidt clueless overfor.
En af de dagligt tilbagevendende situationer er hvor Benjamin skal spise. Til frokost nægter han for det meste at skulle spise selv. I dagplejen kan han dog sagtens selv, problemet er kun herhjemme. Han vil underholdes og vil have alt, hvad der står i nærheden af ham, så han kan sidde og lege imens jeg mader ham.
Jeg er nok lidt pulret, fordi jeg vil jo have, at han skal spise, så jeg giver for det meste op og mader ham. Jeg synes jo bare, det er en lidt uholdbar situation, for han skal jo lære at kunne sidde selv og spise så jeg kan foretage mig andet end at sidde og kigge/underholde på ham.
Jeg har i tankerne, at det bare ikke er spændende nok for ham at spise, det er kedeligt, han mister hurtigt interessen. Jeg føler at det er blevet en magtkamp, hvor han har fat i den lange ende. Jeg har til tider lyst til at lade ham blive siddende i stolen og hyle og skrige indtil han er færdig og har forstået at han ikke kan vinde... Er jeg fuldstændig galt på den?
Situationen ved morgenmaden er endnu værre. Han får altid havregrød til morgenmad, hvilket ...
... han elsker. Jeg har prøvet at lade ham spise selv, men det virkede lidt som om at han blev ked af det, fordi han er meget sulten om morgenen og det gik for langsomt, når han selv skulle. Nu er problemet bare, at han flipper mildest talt helt ud efter en kvart portion havregrød, fordi så er det ikke interessant mere, han nægter at spise og hyler fordi han ikke får sin vilje og bliver sat ned.
Umiddelbart ville jeg jo sætte ham ned og sige, at så er han færdig med at spise, men frygter lidt at han så ikke får nok mad.
Skal jeg blive lidt hårdere og tænke at han spiser hvis han er sulten og derfor lade ham slippe? (jeg tænker bare lidt at han hurtigt kunne blive en der spiser lidt, men hele tiden, hvis han ikke får en ordentlig portion)
Når det kommer til stykket har jeg nok været lidt for eftergivende overfor ham. Jeg har nok i mange tilfælde tilladt nogle ting og ikke været konsekvent nok med at fastholde, at man spiser sin frugt og mad ved bordet, ikke imens man løber rundt og leger.
I henhold til at lade ham sidde i stolen og få hysteriet overstået skal det siges at han er begyndt at have sine små hidsighedsanfald, hvilket jeg tolker madsituationen som værende.
Jeg vil meget gerne høre hvad din mening er om det.
Hilsen Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder









