Svar: Utilfreds lille fyr på fem måneder
Kære Mor K
Dejligt at høre at planen i første omgang virkede, så er det jo 'bare' et spørgsmål om at komme ind på banen igen:o) Det vil altid være to skridt frem og et tilbage - tingene sker rigtig langsomt og bedst som det går godt, så er man tilbage igen - men det er naturligt og har intet at gøre med om du læser din dreng, er en god mor osv. Så det glemmer du lige lidt!
I forhold til hans behov for søvn, så er 3 lure dagligt ofte det almindelige i hans alder og mellem 6-7 måneder nøjes barnet med 2 lure dagligt. Gennemsnitligt vil de fleste sove ca 4 timer i løbet af dagen og 10-11 timer om natten altså tilsammen 14-15 timer. Det er et gennemsnit og måske han vil sove lidt mere og det er så okay:o)
Med hensyn til mad så skulle I måske forsøge med grød + grøntsagsmos. Han får jo også en del vælling som i princippet er det samme som en tynd grød og jeg tænker at det derfor kunne gøre en ændring for hans mave at I skiftede det ene grødmåltid ud med grøntsagsmos. På den måde får hans mave forskelligt at arbejde med og I sikrer ham også en større variation i indtag.
Det er rigtig fint at holde ham på ca 1 dl grød/mos og så supplere med mælk og vælling, så du er sikker på at han fortsat får mælk nok. Så i forhold til indtag og mængde så lyder det fint. Du kan tilbyde og så må du tro på at han selv regulerer sit behov:o)
Jeg tænker at jeres problemer lige nu hander om at din dreng er igang med at skulle udvikle sig motorisk. Det er en rigtig svær periode, hvor han vil og ikke ...
... kan og hans frustration smitter naturligt af på dig. Hjælp ham med at trille og lav bevægelege med ham.
Bevægelege for hans alder er:
- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
- at hjælpe barnet med at få fat i egne tæer, når det ligger på ryggen og trille om maven.
Derudover tænker jeg at din dreng også er igang med at øve sig verbalt og måske så småt er ved at blive lidt mere bevidst om lyd, hvordan man laver lyd, hvordan han kan bruge lyd. Prøv derfor at overveje om de skrig han kommer med er udtryk for at han er ked af det eller om det kan være en øvelse. Nogle børn kan skrige så meget at de selv bliver forskrækket og derfor begynder at græde.
Der sker ikke noget ved at han ligger for sig selv og på afstand kan du så gentage nogle af hans lyde. Hvis skrigene bliver for meget, så kan det nogle gange hjælpe at introducere en ny lyd og det kunne f.eks. være en læbelyd som 'brrrr' hvor du bruger dine læber - se om du kan få ham til det.
Så jeg er sikker på at du og lille Jens nok skal komme videre og det er en fase - du behøver ikke slå nogen ihjel eller påtage dig skylden for andres ugerninger:o)
Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









