Svar: Min datter vil kun sidde + madspørgsmål
Kære Molise
Det lyder bestemt som om din datter er igang med en rigtig fin udvikling og trives rigtig godt.
Du har naturligvis ret i at det fortsat vil være rigtig godt at hun er så meget på gulvet som muligt og at det er vigtigt at du hjælper hende med at trille omkring. Det er super at du leger bevægelege med hende og tager sengen i brug og trille rundt med hende der. På samme måde kan du udnytte puslepladsen, hvor børn tit godt kan lide at ligge.
Det kan være en god idé med et spejl foran hende, så hun liggende på maven får øje på sig selv. Det kan nogle gange motivere til at ligge der lidt mere.
Det vil også være en god idé, hvis du kan bruge dig selv. Lad hende ligge på maven hen over dig, hen over dine lår når du sidder, men også ligger på din maven og hen over dig, hvis du ligger dig på gulvet. Du må godt tumle med hende, så du bruger dig selv til at trille rundt og omkring med hende.
Det er vigtigt at hun bliver vugget og gynget. Det er vigtigt for at stimulere hendes balancecenter i øret. Måske er hun stærk nok til at sidde i en babygynge hvor hun kan gynge frem og tilbage? Eller I kan give hende luftture, så hun 'svinges' og oplever kildren i maven. Fædre plejer at være gode til sådan noget:o)
Der er børn som begynder at kravle fra siddende stilling - det er hørt før:o)
Med hensyn til maden, så er det helt okay at hun ikke bryder sig om klumper endnu. Hun er trods alt ikke særlig gammel. Men det vil alligevel være godt at du forsøger at give hende mere af jeres mad, så hun får forskellige ...
... fødevarer og forskellige smagsoplevelser. Du må så bare blende det, så det er så findelt som muligt.
I princippet må du gerne prøve med lidt pasta med kødsovs, lidt kartoffelmos med millionbøf og lidt boller i karry - lidt laks fra ovnen sammen med lidt stuvet spinat kan også være en hofret. Naturligvis skal hendes tarmsystem lige kunne nå at følge med, så nu skal du ikke proppe hende med brun sovs og kartofler, men de fleste børn kan godt lidt at maden smager af noget og de vil gerne spise det, de ser vi andre spiser.
så det er super at hun gerne vil smage på alt hvad du spiser og det skal du lade hende gøre. Naturligvis i en konsistens som passer til hende, men øvelse gør også mester:o)
Hirsegrød er lidt fnugget i konsistensen og det accepterer hun jo fint. Det samme er boghvede grød og du kan også prøve at lave flerkornsgrød til hende, hvor du f.eks. blander hirseflager, havregryn og lidt rugmel. På den måde kan du stille og roligt gøre grøden lidt grovere og hun vil vende sig til en anden konsistens. Det vil være en god overgang til også at spise lidt mere grøntsagsmos og med lidt kød og fisk i.
Giv hende gerne brødskorper i hånden som hun kan sidde med, så hun vender sig til at bløde op med spyt og bruge sin mund og mundmotorik på en anden måde. Et stykke agurk eller gulerod kan også være godt. Du kan også riste mørkt rugbrød uden kærner i ovnen, skåret i stænger/bjælker og lade hende sidde med en sådan i hånden.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







