Annonce

Annonce

Svar: Udvikling og mad - 6 mdr.


6. februar 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tvillingemor

Jeg tror ikke det varer så længe før dine børn begynder at vende sig fra ryg til mave. Det at de nu har opdaget deres tæer er en rigtig god ting, når først de har fast i tæerne, så får de let overbalance og triller om på siden. Herfra kan de så lære at komme videre om på maven.

Med hensyn til at ligge på maven, så skal du måske prøve med en lidt højere pude under brystkassen. Et håndklæde lyder ikke til at være helt nok, da de fortsat bare borer hovedet ned i underlaget. Måske en ammepude eller en sofapude. Nogle gange hjælper det også at udnytte puslepuden som ofte er lidt skrå på siderne - det hjælper dem til at trille.

Bevægelege er rigtig godt. Bevægelege for deres alder er:
- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
- at hjælpe barnet med at få fat i egne tæer, når det ligger på ryggen og trille om maven.

Nogle gange hjælper det at trække tiden lidt, som du selv er inde på, netop fordi temperament kan være med til at barnet får flyttet på sig af sig selv. Men dine børn skal jo ikke blive helt ulykkelige - det skal jo være sjovt at bevæge sig. Så det skal være en balance.

Det styrker den motoriske udvikling at blive vugget og ...


Annonce

... gynget. Nogle familier har stor glæde af en sansegynge, andre af en rigtig babygynge, hvor barnet kan sidde og gynge frem og tilbage. Jeg er ikke sikker på at dine børn er stærke nok til at sidde i en gynge endnu, men måske en sansegynge kunne være interessant.

Ellers er det en rigtig god idé at give dem luftture, hvor de 'svinges i luften' så det kilder i maven. Fædre plejer at være rigtig gode til disse lege.

Dine børn lyder ikke umiddelbart til at være meget bagefter motorisk og det kan sagtens tænkes at de udvikler sig lidt senere motorisk fordi de er født før tid. Derudover så har der jo være to inde i maven, så der har måske ikke været så meget plads til at 'skvulpe rundt' - netop det at blive født før tid og ikke have fået de vuggende bevægelser i maven gør at disse børn ofte har behov for at blive vugget ekstra efterfølgende. Det handler om at stimulerer deres vestibulær sans:o)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg er ret sikker på at dine børn har opdaget hinanden og føler tryghed ved hinanden. Kan du ikke fornemme at de pludrer sammen? Pludrer i dialog og hører hinandens stemmer?

Med hensyn til mad og mælk så er det en rigtig god idé at give dem mælk inden de får grøden. Det er netop vigtigt for at de ikke nedsætter deres mælkeindtag for meget. Hvis du vil give grød om morgenen, så skal det nok være før du putter dem til formiddags-/morgenlur. Måske kan de starte dagen med 100ml mælk kl. 7 og så få grød kl. 8.30 og blive puttet herefter.

Planen for dagen ser i øvrigt fin ud:o)

Fortsat held og lykke med dem og god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce