Brev:
Pige 13½ måned - putteproblemer

Hej Helen
Jeg har mange gange vendt mig til din hjemmeside for at finde råd og vejledning i de svar andre har fået på spørgsmål, der har passet min egen situation, men nu må jeg altså henvende mig selv.
Sara har egentlig altid haft problemer med at falde i søvn. Frem til hun blev 1 år løste vi dette problem med at jeg ammede hende i søvn til alle hendes lure. Nu ammes hun ikke mere og falder fint i søvn til sin middagslur i sin vogn (dog med et par minutters tuderi) mens jeg triller. Jeg skal trille ca 2 minutter, så det er så nemt.
Men om aftenen er den gået helt ud af kontrol nu, og jeg har en stor knude i min mave og tårene presser på, for jeg føler at min lille pige er dybt ulykkelig når hun puttes UANSET hvordan vi gør det!
Vi har den sidste måneds tid siddet hos hende, aet og sunget hende i søvn, men så for ca 8 dage siden begyndte hun bare at græde, skrige, rejse sig op med det samme vi lagde hende ned - gang på gang på gang..... til sidst forsøgte vi at holde hende over brystet så hun ikke kunne sno sig, men hun er stærk og det blev næsten en brydekamp, og det føltes som at udøve vold på hende, så det stoppede vi øjeblikkelig med.
Vi var magtesløse og bestemte os for at forsøge en mild version af "god nat og sov godt". Altså gå fra hende i 2 minutter og så stille gå ind til hende, gi hende lidt vand, et kys på kinden, putte hende igen og ae hende i et lille øjeblik for så at gå igen. Resultatet har været at hun springer op det samme øjeblik vi bevæger os fra sengen og skriger hysterisk de 2-3 minutter vi er væk. Vi sørger for at hun kan høre eller se os de minutter vi er væk fra hende (hvilket jeg ikke ved om er godt eller skidt).
I aften, efter 1 time og 20 min med den beskrevne metode, satte jeg mig hos hende og blev der. Hun var udmattet men stirrede ud i luften med vidt åbne øjne før hun til sidst modvilligt faldt i søvn grædende. Hun blev ved med at vågne med et par minutters mellemrum, grædende for så udmattet falde i ...
... søvn igen da jeg nussede hende lidt på låret.
Som du måske forstår trænger vi desperat til en god, MEN human (!) puttemetode! kan du hjælpe os med det??
Vi har et fast putteritual; vi læser et par bøger i sofaen tæt omslynget og Sara hygger med en mælketår fra flaske eller kop mens vi læser. Så kommer hun op på 1 sal hvor hun får nattøj, ren numse og børstet tænder. Vi går så ind på soveværelset, kikker i en bog, slukker for lyset, synger en sang mens hun vugges omslynget af sin højtelskede dyne. Hun får en tår vand, lægges i sengen, aes på kinden og låret (hvilket hun rigtig godt kan li:0), og så siger vi "vi går ind i værelset ved siden af, men kommer ind og ser til dig - god nat og sov godt". Så går vi og hun springer op med det samme og så kører bussen.
Her er nogle oplysninger som måske kan gøre det nemmere at gi os et svar;
1. Vi flyttede for 1 måned siden. Sara tog det pænt og ændrede ingen søvnvaner den første tid i det nye hus.
2. Sara er op til for ca 10 dage siden kommet over i vores seng i løbet af natten. Hun brokkede sig lidt de første nætter vi satte en stopper for dette, men der har ellers ikke været nogen problemer og nu sover hun (når hun først falder i søvn!)hele natten.
3. Sara begyndte i vuggestue i går, men har kun vært på besøg i et par timer i går og i dag, og jeg har været der sammen med hende hele tiden, så dette ser vi ikke kan ha en sammenhæng med at hun har fået så svært for at falde i søvn.
4. Sara er et meget nysgerrigt, udadvent, humoristisk!!!, temperamentsfuldt, og (næsten) altid smilende barn, med en voldsom appetit. Hun pylrer nogle få gange i løbet af dagen, men vil som oftest bare ha lidt kos og selskab på legetæppet.
5. Hun er ved at få tand nr. 9 - en af de store hjørnetænder.
Jeg håber inderlig du kan hjælpe os med nogle konkrete ting vi kan gøre ved hendes putning, for lige nu føler jeg både vores lillepige og vi har det rigtig skidt med hele situationen.
Kærlig hilsen Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder









