Svar: Søvnrytmedrillerier - 5 mdr.
Kære Hanne
Det lyder bestemt som om du har en meget tryghedssøgende lille pige, som falder bedst til ro i dine arme velvidende at hun er omsluttet og ikke alene. Netop dette tror jeg du skal udnytte, når du putter hende, ganske simpelthen ved at svøbe hende.
Derudover så lyder det som om hun har tendens til at vågne lidt op når hun er ved at skifte søvnfase. Børn skifter søvnfase mellem ½-1 time og kan her godt 'spjætte' med arme og ben, klynke i søvne, lave suttebevægelser og smågræde lidt. Her er det vigtigt at man hjælper dem med at komme videre i søvnen og ikke tager dem for meget op eller tilbyder brystet. En sut, som I også forsøger, kan være en hjælp - men også en sutteklud ved ansigtet hjælper nogle børn.
Jeg tænker at det samtidig er godt at du er begyndt med lidt skemad, det lyder dog umiddelbart som om du har tænkt at "hvis du sørger for at give hende masser af mad til natten, så sover hun nok bedre" - har jeg ret? Det er sådan de fleste forældre tænker og et eller andet sted er der jo også noget rigtigt i det, idet vi alle sover bedst på fyldt mave. Men man kan godt komme til at fylde for meget på, så barnet simpelthed skal bruge en masse krudt på at fordøje al maden om natten og det kan faktisk nogle gange give en mere afbrudt og urolig søvn.
Jeg tænker derfor at du skal være opmærksom på at det kan hjælpe at give lidt mere mad i løbet af dagen og at det kan være en fordel at give en lille portion mad 2 gange dagligt, hvor man fylder efter med mælk, istedet for at give en lidt større portion 1 gang dagligt.
Med hensyn til at svøbe hende, så mener jeg rigtigt svøbe. Hvor hun pakkes tæt i et tæppe med hænderne nede ved kroppen. Prøv når hun skal sove at du starter med at amme hende imens hun er svøbt. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke kun af jeres arme.
Det er naturligt at hun protesterer og vågner kortvarigt op og reagerer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Eller når hun har ligget lidt og fundet ud af at hun er lagt ned i en seng og er væk fra favnen. Nogle har derfor glæde af at lune sengen lidt ved f.eks. at bruge flonelslagner ...
... og ved at bruge en varmedunk eller lignende på madrassen før barnet puttes. Hvis man gør dette er det dog meget vigtigt man sikrer sig at sengen ikke er for varm, da børn ikke må overophedes pga risikoen for vuggedød.
Sengen kan også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule". Egentlig lidt som det barnet kender inde fra maven.
Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Det er netop vigtigt at hun ved hvor hun ligger, for at hun ikke vågner forskrækket op.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Vær opmærksom på at hun vil kunne vågne igen, når hun skal til at skifte søvnfase, men hvor du tidligere tog hende op, så prøv at gentage processen med at lægge hænderne på hende, vugge hende blidt imens hun ligger ned osv. og på den måde hjælpe hende videre i søvnen. Et stille 'syyy' eller 'sååå' er nogle gange en god idé og tanken er at du nogle gange vil kunne nøjes med at sige disse små ord og bare lyden af din stemme og det genkendelige vil på sigt være nok til at hun finder roen og kommer videre i søvnen.
Rigtig meget held og lykke med det og god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!









