Svar: Grovere mos og rugbrødshapser
Kære Anne
Der er stor forskel på hvornår børn rent mundmotorisk er parate til at tygge og arbejde med maden i munden. Din datter er kun 7 måneder gammel og det er slet ikke unormalt at hun endnu ikke mestrer at tygge.
De fleste børn vil være mellem 8-9 måneder før man begynder med rugbrødshapsere, så der er altså tid endnu. I denne alder vil du også kunne give hende lidt godt kogte pastaskruer og lignende.
En god overgang til den fastere mad kan være at forsøge med lidt havregrød og flerkornsgrød, som har en lidt grovere konsistens. Derudover vil det være godt med en lille smule kød i grøntsagsmosen, som du også allerede forsøger. Det er ikke meget der skal i, det er bare for at give en lille strukturændring, så hun vender sig til det. Du kan f.eks. også forsøge dig med lidt ...
...  godt kogte ris.
Derudover vil det hjælpe hende at sidde med lidt brødskorper eller lignende i hånden. Det at bruge munden og bløde maden op med sit spyt er også med til at udvikle hendes mundmotorik. Så det er rigtig fint at du lader hende få lidt forskelligt i hånden at sidde med.
Du skal udnytte at hun har en naturlig nysgerrighed for at undersøge og gerne åbner munden for hvad som helst. Så når hun viser interesse for jeres mad, så lad hende smage så meget som muligt - giv hende gerne lidt sovs af forskellig slags, da det også er med til 'at smøre' og måske hjælper hende med at kapere det. Hjælp hende også med at drikke, så hun får noget at skylle efter med.
Øvelse gør mester og hun er som sagt endnu ikke så gammel. Det skal nok komme stille og roligt:o) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren. 
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog. 
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :) 
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem! 
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.
 
			







