Svar: Spørgsmål om skemad, hyppig natamning, MME og tandbørstning
Kære Lærkes mor
Ja sikke en masse:o) Men jeg svarer lige fra en ende af, så tror jeg det er lettest at overskue.
Jeg tror som I at Lærke ville profitere rigtig godt af at få en sutteflaske eller to med modermælkserstatning om aftenen og jeg tænker at det er vejen frem, for at få hende fyldt godt op til natten.
Der er derfor ikke så meget andet at gøre end at blive ved med at forsøge flasken. Hvis du føler at du har bare lidt mælk til det, så kan du prøve at malke ud og se om det gør en forskel at det er din mælk hun får på flasken - altså om det er smagen hun protesterer mod. Profylac smager ikke nær så godt som Nan, så måske I allerede nu oplever en forskel, nu hvor I har skiftet mærke? En lille smule sukker i mælken kan også nogle gange hjælpe, men det er kun som en overgang, så skal sukkeret trappes ud.
I kan også forsøge med vælling, måske nogen i mødregruppen har det, så I ikke skal ud at købe 4 forskellige pakker for at finde ud af om noget af det virker. Vælling kan godt mætte lidt mere end almindelig erstatning og vælling fås med forskellig smag, så hvis det netop handler om smagen, så kunne det jo være at det var noget hun kunne lide.
Med hensyn til kartoffelmos, så er der nogle børn som ikke bryder sig om dette - det er som om det hæver i munden på dem. Hvis det er sådan Lærke har det, så må I gerne prøve at give hende grøntsagsmos uden kartoffel. Det kan være mos lavet af blomkål, broccoli, gulerod, squash, avokado - som er det lidt milde at starte med.
Med hensyn til smør, så er der intet i vejen for at Lærke får smør i sin mos - den smule salt der er i smørret er ikke noget der skader. Salt er også med til at give smag og vores krop har også brug for salt - det er bare salt i store mængder man ikke skal give.
Det handler om at sikre hende forskellige former for fedtstof og det vil sige at nogle gange kan I bruge smør, andre gange blandingsprodukter som kærgården og bakkedal, andre gange plantemargarine, olier af forskellige slags. Lidt forskelligt. En grød og en kartoffelmos synes jeg personlig smager bedst med en smørklat, en grøntsagsmos kan godt spises med olie.
Jeg går ud fra at hun går grød i løbet af dagen, så hun således nu er oppe på 2 måltider dagligt og at den frugtmos du har lavet til hende er som topping på et grødmåltid. Med hensyn til frisk frugt, så ...
... tænker jeg umiddelbart at det kommer meget an på hvor tidligt barnet er startet med skemad. Der er jo stor forskel på om man starter når barnet er 4 måneder eller 6 måneder med hensyn til hvor hurtigt man går frem. Umiddelbart synes jeg man bør give børn kogt frugt mos indtil ca 6 måneders alderen - det er lidt lettere for deres tarmsystem at kapere kogt mos. Fra 6 måneders alderen kan man dog godt give mere frisk mos.
Nan er ligeså god som Allomin. Det er to forskellige producenter og de har hver deres fordele. Nestle har for nylig lavet Nan om så det nu indeholder flerumættede langkædede fedtsyrer - man ved at dette også findes i kvindemælk og derfor minder Nan måske lidt mere om modermælk i sammensætningen end Allomin gør... Nan findes i Nan 1 og 2 og så den der hedder Nan H.A. Både Nan 1 og 2 er fuldgyldige og det betyder at barnet kan leve af dette alene. Nan H.A. kan ikke bruges som allergiforebyggelse, men sammensætningen og spaltningen af proteinerne gør at Nan H.A. kan hjælpe børn som har tendens til forstoppelse.
Omkring Allomin kan man sige at der findes lidt flere forskellige slags. Der er den blå Allomin 1 og 2, hvor 1'eren er fuldgyldig og 2'eren er en tilskudsblanding hvilket vil sige at barnet ikke kan leve af den alene. Så er der den gule Allomin som kan give til børn fra 2 måneder, der har behov for mælk som mætter mere. Så er der den grønne Allomin som er til børn med tendens til forstoppelse. Der er altså mulighed for måske lidt mere variation.
Umiddelbart tænker jeg at det lyder som om at Lærke trives fint med Nan og jeg ser ingen grund til at I skifter den, hvorfor skulle I gøre det? Hvis I mener at hun har behov for noget som mætter hende mere - og det kunne der jo være en idé i, hvis det er svært at få hende til at drikke større mængder, så kan I enten give hende Nan 2, men I kunne jo f.eks. også give hende vælling om aftenen.
I må meget gerne begynde at børste Lærkes tænder og også bruge en ganske lille smule tandpasta - svarende til hendes lillefingernegl. Tanden/tænderne bør børstes 2 gange dagligt, morgen og aften.
Håber at jeg kom igennem det hele og forøvrigt rigtig dejligt at høre at Lærke nu er inde i en god periode igen - så håber jeg bare at lidt mere mme/vælling kan få hende til at sove bedre om natten:o)
Rigtig meget held og lykke og god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.