Svar: Leg om natten
Kære Louise
Selvom det er lidt hårdt kl 04 om morgenen, så lyder det som om I er kommet rigtig godt igang med at få jeres datter til at sove i sin seng og klare sig uden natamning osv. Det lyder både omsorgsfuldt og konsekvent med måden I gør det på og jeg tvivler på at der er så meget I kan gøre, andet end at være vedholdende - mon ikke hun så pludselig sover videre af sig selv:o)
Når du ammer hende klokken 07 er det så fordi det er en dejlig måde at sove lidt videre på eller er det sådan jeres dag begynder? Jeg spørger fordi jeg tror jeres datter spiser så meget mælk hos dig på det tidspunkt at det faktisk mætter hende forholdsvis meget, så meget at hun ikke føler sig sulten nok til morgenmaden kl. 9. Kunne det derfor lade sig gøre at I stod op mellem 7 og 8 uden amning og hun så startede dagen med en portion grød?
Måske bryder din datter sig ikke om havregrød, så du kunne også prøve med øllebrød om morgenen i stedet og så synes jeg at hun skal have rugbrød til frokost, med den alder hun har. Og også meget gerne nogle grøntsager eller måske en rest fra aftensmaden.
Din datter behøver i princippet ikke modermælkserstatning. Hun må gerne ammes 2 gange dagligt af dig og så kan hun få en portion tykmælk eller lignende om eftermiddagen, lidt ost til sit rugbrød og så er hun fint dækket ind. Jerntilskud skal hun have ved siden af.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen (7-8): Øllebrød med mælk på og lidt mælk eller vand af kop.
Formiddag (9-10): ½ bolle med smør, ost, banan ...
... eller anden frisk frugt, evt. lidt juice at drikke eller vand.
Måske en amning her istedet for tidlig morgen?
Puttes til formiddagslur
Frokost (12): Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg - leverpostej, sildepostej, grøntsagsmos kan bruges på brød, avokado. Tilbehør af ærter, majs, gulerod, peberfrugt. Vand af kop.
Der er intet i vejen for at tilbyde hende lidt af aftensmaden, hvis I har lidt rester tilbage. Det kan være lidt kylling, frikadelle, pasta der kan varmes lidt igen og lignende.
Puttes til middagslur (13-15)
Eftermiddag (15.30-16.30): En lille skål tykmælk med lidt frugtmos eller frisk frugt, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør og måske lidt ost eller en lille smule marmelade. Vand af kop
Aften (18): Serveres samme mad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, forskellige grøntsager. Hun kan spise det hele uden problemer. Hun kan få en portion frugtgrød med mælk til dessert og drikke vand af kop.
Ammes til natten og puttes i seng (19-20)
Eller måske en amning sen aften i stedet for i løbet af dagen og for at hun så kan holde sig natten igennem uden at vågne om - måske det vil ændre opvågningen kl 04...
Jeg tænker at rytmen for dagen jo ofte spiller ind på rytmen om natten. Det kan således godt være den I skal ændre på. Det far gør om natten lyder rigtig fint og det tror jeg ikke umiddelbart I kan ændre så meget ved - han er både sød og konsekvent - hvad mere kan man forlange:o)
Håber mine tanker hjælper jeg lidt videre trods alt. Rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











