Annonce

Annonce

Svar: 1 årig pige vil ikke spise fast føde


28. januar 2007

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære frustrerede mor

Som du selv skriver, så er du udmærket klar over at din datter får for meget mælk - hun lyder til at være det man kalder for 'mælkedranker' og der er desværre kun en som kan stoppe det - det er dig:o)

Din datter er 1 år nu og det betyder at hun rent ernæringsmæssigt ikke skal have sutteflaske mere. Sutteflaske hører spædbarnealderen til og slutter ved 1 år. Du er derfor nødt til at tage en beslutning om at flasken er slut. Som regel kan det jo løse sig selv ved at man ikke indkøber flere flaskesutter, på et tidspunkt bliver de jo så møre og ulækre at de må smides ud. Lad din datter være med til at smide dem i skraldespanden og lad være med at købe nogle nye:o)

Det er enormt vigtigt at din datter lærer at spise mad nu. Hun vokser ikke særlig meget mere og hun vil i løbet af de næste måneder blive meget mere bevidst og selektiv omkring sit indtag af mad. Hvis hun forsætter med at leve af modermælkserstatning, så risikerer I med stor sandsynlighed en indlæggelse og det er ikke rimeligt for hverken jeres datter eller jer selv:o)

Man kan så spørge sig selv hvorvidt det vil være muligt at bibeholde en flaske til natten - og det tror jeg ikke. Jeres datter vil simpelthen ikke kunne forstå, hvorfor hun får lov til at få en flaske her og I så forbyder det resten af dagen. I jeres tilfælde tror jeg derfor det er bedst at fjerne flaskerne med det samme - så er det bare slut.

Der er ingen tvivl om at jeres datter vil protesterer - det er klart og det bliver nogle rigtigt hårde dage. Derfor skal I måske også gøre det på et tidspunkt hvor det er weekend eller måske i vinterferien, hvor I har et par sammenhængende dage til at gennemføre dette i.

I bliver nødt til at sige til jer selv at det er for hendes eget bedste. Som forældre er det jeres ansvar at sørge for at hun bliver sufficient ernæret og derfor er I nødt til at stoppe med flaske nu. Også selvom det er hårdt for jer allesammen.

Det handler jo ikke om at lillepige skal dø af tørst eller sult, for i stedet for flasken tilbyder I så noget andet. Og så kan hun jo tage imod det eller lade være. Hvis tilbuddet er der, så kan hun spise og drikke når hun har behov.

I skal ikke lave specielle retter til hende, hun skal serveres det samme som I andre spiser. Naturligvis skåret i stykker så hun kan kapere det. Hun vil ikke selv kunne spise med en ske, men hun kan sagtens spise med en gaffel og ellers kan hun bruge fingrene. Hun kan drikke mælk af en kop og hun kan få mælk via en portion tykmælk eller lignende om eftermiddagen. Et til to glas mælk dagligt og lidt tykmælk og lidt ost vil være fint til at dække hendes behov for kalk.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød, øllebrød. Mælk af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt, evt. lidt juice at drikke eller vand.

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg - leverpostej, sildepostej, grøntsagsmos kan bruges på brød, avokado. Tilbehør af ærter, majs, gulerod, peberfrugt. Vand af kop.
Der er intet i vejen for at tilbyde hende lidt af aftensmaden, hvis I har lidt rester tilbage. Det kan være lidt kylling, frikadelle, pasta der ...


Annonce

... kan varmes lidt igen og lignende.

Eftermiddag: En lille skål tykmælk med lidt frugtmos eller frisk frugt, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør og måske lidt ost eller en lille smule marmelade. Vand af kop
Før aftensmad: Et lille fad med lidt agurker, ærter, majs, peberfrugt, gulerod og lignende. Om eftermiddagen er børn ofte sultne og pylrede og det er vigtigt lige her i 'ulvetimen' at give hende noget sundt.

Aften: Serveres samme mad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, forskellige grøntsager. Hun kan spise det hele uden problemer. Hun kan få en portion frugtgrød med mælk til dessert og drikke vand af kop.

Til natten: En lille kop lun mælk, som hun kan sidde i sin seng og få - som en overgang da hun jo gerne skulle lærer at sove uden at få noget her.

Hvis I tilbyder jeres datter mad som ovenfor her beskrevet, så har hun ingen grund til at ønske mælk - rent ernæringsmæssigt. At der så er noget tryghed og vane i det, det er noget andet.

Jeg tror det er meget vigtigt at I gennemtænker, hvad det gør ved jer, når jeres datter græder og protesterer. Der må ligge et eller andet til grund for at I synes det er så svært at få stoppet med den flaske?


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er meget vigtigt at I ved at børn bliver frustrerede og det bliver jeres datter også - især fra nu af og de næste år frem, hvor hun bliver mere og mere selvstændig og kommer i det der tidligere hed 'trodsalder':o)

Det kan derfor ikke undgås at I kommer i nogle situationer, hvor der opstår konflikter. I hverdagen føles konflikter besværlige, de kommer om morgenen, ved middagsbordet, ved sengetid, når man er ude at handle osv. Konflikter vil vi helst undgå.

Det er dog sådan at konflikterne er med til at udvikle både jer og jeres datter og de er en del af livet. Det vigtige er dog at løse konflikterne på en god måde og det gør man ved at lytte til hinanden. Begge parter skal føle sig lyttet til og forstået. Nogle gange kan det man gerne vil godt lade sig gøre, andre gange ikke, og atter andre gange kan man finde et kompromis.

Når I således oplever en konflikt eller en frustration hos jeres datter over at hun vil have en flaske og I ikke vil give hende den, så er det vigtigt at I prøver at sætte ord på den konflikt. Fortæl hende at I godt ved at hun vil have en sutteflaske, men den er væk, det er slut, men hun kan få en kop mælk, en agurk, en banan, et stykke brød - et eller andet andet i stedet.

Det handler også om at I kan rumme hendes følelser. Jeres datter skal lære at tackle sine frustrationer, når det ikke går som hun gerne vil det. At kunne rumme hendes følelser betyder at I skal kunne holde ud at hun har det, som hun har det, uden at ville ændre på det. Du skal kunne holde ud at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv.

Så I ved at hun vil blive frustreret over det, I ved også at det kan medføre konflikter. Men nu ved I så også at det er en del af livets læring og en del af det at udvikle sig og det kommer mange flere konflikter de næste mange år:o)

Der er altså igen vej uden om. Det er jer, som skal stoppe flaskegivningen og jeg håber at mit brev til jer i dag, vil hjælpe jer på vej. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar


29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar


24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce