Svar: Antidepressiva, amning og mme
Kære Julie
Tillykke med den lille dreng:o)
Jeg har søgt i litteraturen for at finde lidt om den nyeste forskning i forhold til antidepressiva og amning.
Det jeg har fundet ud af er, at hvor man tidligere rutinemæssigt frarådede amning, når mødre fik antidepressiva så er der efterhånden fremkommet så stor viden om antidepressiv behandling i forhold til amning at man ikke længere rutinemæssigt fraråder amning.
Der er dog stor forskel på de forskellige præparater og det anbefales at man får tricykliske antidepressiva (TCA) eller Selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI) når man ammer. Men dette har din psykiater og læge helt styr på.
Derudover så anbefales det at man tager sin antidepressive medicin om aftenen. Ligeefter du har ammet din dreng til putning om natten og således før du selv har en chance for at få en lidt længere søvnperiode. Og det anbefales også at man kan supplere amningen med modermælkserstatning til natten.
Jeg kan se at der er lavet forskellige studier, hvor man har set på hvorvidt mælkemængden nedsættes, når man tager antidepressiv medicin og stort set alle studier tyder på at dette sker. Det lyder således helt relevant at du fornemmer at din mælkemængde er nedsat og således også helt relevant at du supplerer din amning med modermælkserstatning.
Det er rigtig dejligt at du har det godt nu og jeg synes det lyder fornuftigt at du bliver ved med at tage din medicin. Hvis du ikke tager din medicin om aftenen, så kan du overveje at gøre dette. Derudover vil det være helt relevant at du supplerer din amning med modermælkserstatning.
Du skriver at din dreng efter amning nogle gange kan spise 70-120ml - det er en stor mængde i forhold til hans alder og den mælk skal han naturligvis have.
Du skriver også at du kan amme 10 gange dagligt og det synes jeg er rigtig meget. Både fordi det kræver rigtig meget energi fra din side og det ender jo med at hele dagen kommer til at gå op i amning. Men jeg synes også det er meget i forhold til at din dreng også har brug for at lære at blive godt mæt og sove et lidt længere stræk af gangen. Hvilket rent ...
... faktisk kan være befordrende for din mælkemængde også. Selvom hyppig amning er godt, så har din krop også brug for lidt pauser ind imellem.
Hans mælkebehov er ca. 1/6 af hans vægt i døgnet. Hvis han nu vejer mellem 3850g og 4000g så vil han således skulle have mellem 640-670ml på et døgn. I takt med at han vokser så øges han mælkebehov stille og roligt. Nogle børn spiser lidt mindre end dette og andre spiser lidt mere, børn som får flaske skal også have lov til at regulere lidt selv.
Hvis man fordeler de 640-670ml over ca 6 måltider om dagen (svarende til hver 4 time) så vil han skulle have mellem 100-120ml mælk til hvert måltid. Noget af det vil han få hos dig og noget af det vil du kunne give som et fuldt flaskemåltid.
Jeg synes du skal lægge ham til brystet, når det virker for jer. Hvis han efter amning bare falder i søvn og ligger slap hen af træthed, så behøver han ikke yderligere mælk. Men hvis han efter amning fortsat virker pylret og som om han har behov for mere så skal du supplere ham med en flaske. Hvis du oplever at du på et tidspunkt i løbet af dagen ikke føler at du har mælk til ham, så må du give ham en flaske i stedet.
Jeg mener det er vigtigt at han bliver fyldt godt op dagen igennem så han begynder at kunne sove lidt længere. Han må gerne sove 3-4 timer, men så heller ikke mere i dagtimerne. Hvis det viser sig at han pludselig kan sove 5 timer i træk, så skal det være om natten - det vil være dejligt for jer begge. Om dagen skal du 'holde ham lidt til ilden' så han lærer sig at spise om dagen.
Når du ammer ham så lad ham spise så længe du hører at mælken løber og han synker. Når han efter 10 minutter begynder at hive i brystet og være irriteret, så lad være med at kæmp og suppler her med en flaske - det kan du gøre med god samvittighed. Herefter kan du give ham en sut, putte ham med dynen i liften og så kan han sove nogle timer - måske en tur ud at gå ville være dejligt:o)
Håber at ovenstående giver dig lidt mere viden og lidt mere ro omkring hvordan du skal gå videre frem. Er du i tvivl så skriver du bare igen. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











