Brev:

Vil ikke sove - 11 måneder

Kære Helen

Tak for dine tidligere råd – jeg skriver til dig igen, da den fortsat er helt gal med at få Christian til at falde i søvn, og jeg er lige nu nået et punkt, hvor jeg ikke rigtig kan se, hvordan vi løser det.

Vores aften forløber således:
kl. ca. 18 spiser vi middag
kl. ca. 18.30 får Christian et bad og vi læser godnathistorie bagefter
kl. ca. 19 lægger vi Christian til at sove

og så starter problemerne… Så snart vi lægger ham eller bare nærmer os sengen, så starter han med at græde som pisket. Han er meget ked af det og helt utrøstelig. Vi har prøvet alt, synes vi, – bort set fra ”godnat og sov godt”.

Jeg kan lægge mig med ham, og så vil han stoppe med at græde efter 5-10 minutter og lige så stille give efter. Den næste time er så meget afgørende for succes, da han tit vågner igen og virker frisk og det tager så en time at få ham til at sove igen. Tit er den over 21 før Christian sover rigtigt, og Christians far og jeg kan få lidt tid sammen. Ofte er vi dog så trætte efter den lange kamp at vi ikke rigtig får ordentlig tid sammen.

Jeg kan også mærke at hele situationen går mig mere og mere på.

Hvis vi lægger ham til at sove senere, så er han så overtæt at det hele bliver meget værre og han ender med at være badet i sved. Hvis vi lægger ham til at sove tidligere, så tror han det er en eftermiddagslur og han er slet ikke til at få til at sove igen.

Det er totalt umuligt at lægge ham til at sove i sengen. Lige siden han lærte at vende sig, har han ligget og vendt rundt og trænet først i at kravle og nu gælder det hele tiden om at komme op at sidde og så op at stå. Vi kan lægge ham ned utallige gange, men han rejser sig op igen og igen. Det hjælper ikke at blive ved med at lægge ham ned eller at prøve at holde ham fast på siden. Hvis vi bare lader ham være bliver han ved og ved til han er segnefærdig af træthed og bliver så overtræt at det hele bare bliver værre og værre.
Hvad gør vi???

Alle rammer burde ellers være i orden – han har en god seng, der er ro og vi er på trods af situationen selv rolige, selvom overskuddet bliver mindre og mindre som forløbet skrider frem!
Han er meget glad for sin seng bare ikke han skal sove i den.
Vi har fået tjekket at der ikke er noget galt med han ører, og han er også ellers sund og rask og i øvrigt en velfungerende lille dreng med en masse krudt i.

En anden ting er at Christian kun vil acceptere mig til at få ...

... ham til at sove – tidligere har hans far kunne lægge ham i en periode, men det går ikke længere. Det er som om at kun jeg kan bruges. Han vil heller ikke lade sig trøste af far i den afgørende time efter han er faldet i søvn, men det mærkelige er, at far godt kan trøste Christian, når han vågner om natten.
Christian og hans far har ellers et utrolig og meget nært forhold.

Det er samme historie, når jeg lægger Christian til at sove om dagen, men der overgiver han sig dog langt hurtigere og græder ikke mere end et par minutter. Det hele er bare ligesom forstærket om aftenen.

Flere bekendte har foreslået at vi skal følge metoden i ”godnat og sov godt”, da den virker. Desuden siger de, at Christian er meget bevidst nu og at det kun vil blive værre og værre.

Vi synes jo også at det er synd for ham – og os – som det kører nu, men vi har det ikke godt med bare at skulle lade ham ligge og græde voldsomt. Er han ikke alt for lille til at forstå den metode?

Han bliver allerede så hysterisk, at han kan blive ved med at græde selvom jeg holder om ham og trøster ham. Hvordan skal det så ikke gå, hvis vi bare lader ham ligge? Det har vi det utrolig dårligt begge to med at skulle gøre, da han er en stædig lille rad, som ikke vil give op.

På den anden side er det heller ikke holdbart som det kører nu, og at han bliver så utrolig ked af det, hver gang han skal sove. Det er heller ikke godt at jeg skal lægge mig med ham på armen i vores seng, for at få ham til ro eller sidde med ham i armene.

Der har været problemer med Christians søvn hele hans liv – lige fra første nat på sygehuset har han ikke kunne finde ro. Det er utroligt så opslidende denne kamp er, og vi vil gøre alt for at få vores lille dreng til at overgive sig til søvnen i ro og mag.

Er det nu vi skal få professionel hjælp – og hvad er det??? Hvordan kommer vi videre?

Et andet problem i denne sammenhæng er, at jeg står for snart at skulle igennem en større operation, som jo gør, at jeg ikke kan være der for ham om aftenen i en periode. Jeg vil gerne have at problemet løses inden, da jeg slet ikke kan klare tanken om, hvordan Christian ellers får det.
Lige nu er jeg jo stavnsbundet hjemme om aftenen og vi kan heller ikke overlade ham til at blive passet af andre.

Kære Helen – hvordan kommer vi videre af rette spor? Vi må jo gøre et eller andet forkert.

Det er så utrolig opslidende.

Kærlig hilsen
Christians mor

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar

15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar

12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar

6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: