Brev:
Hvordan kan jeg støtte hende til at tro på hun kan gå selv
Hej Helen
Nu er min Sofie lige blevet 1 år (ca. 1½ uge siden) og lige før hun blev et år gik hun hendes første skridt selv. De sidste par dage har hun gået flere gange mellem hendes far og jeg, op til 2-3 meter. Men jeg fornemmer, at hun hurtigt giver op og kaster sig ind i armene på os, hun virker bange, hvilket til dels er lidt mærkeligt fordi hun faktisk er rigtig god til at holde balancen og gå fremad. Nogle gange sætter hun sig ned så snart vi giver slip på hende, i stedet for at gå fremad.
Jeg ved bare ikke, hvordan jeg kan støtte hende til at tro på, at hun faktisk godt kan gå. Hun kan godt lide at gå rundt og undersøge ting, hvis vi bare holder hende i en hånd, hun holder lige fast i en finger.
I vuggestuen, som hun startede i 1 dec, beskriver de hende som værende usikker på nye ting, hvis der f.eks. er en ny leg eller f.eks. sådan en stor bold til at hoppe på, tør hun ...
... ikke lige at springe ud i det, selvom de andre børn gør det.
Er det mig der gør noget forkert, når hun virker så usikker og bange for det nye og hvordan kan jeg støtte hende til at tro noget mere på sig selv. Hun er ellers glad for at gå i vuggestue, er ikke spor ked af det. I vuggestuen støtter eller opfordrer de hende ikke til at gå, så jeg synes også det er lidt svært at finde ud af, hvordan man kan støtte hende i hverdagene, når vi kommer hjem fra en lang arbejdsdag og vuggestue.
Jeg har bare en fornemmelse af, at hun sagtens kunne gå selv, men jeg ved bare ikke, hvordan vi skal komme videre herfra. Så jeg er nok til dels lidt bekymret.
Ellers er hun en glad pige der griner meget og elsker at tumle og spille musik. Så jeg ville derfor gerne, at du kunne give nogle ideer og forslag til, hvordan vi kan støtte hende i at turde tro på at hun kan gå?
Med venlig hilsen
Susanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder