Brev:
Hvordan kan jeg støtte hende til at tro på hun kan gå selv
Hej Helen
Nu er min Sofie lige blevet 1 år (ca. 1½ uge siden) og lige før hun blev et år gik hun hendes første skridt selv. De sidste par dage har hun gået flere gange mellem hendes far og jeg, op til 2-3 meter. Men jeg fornemmer, at hun hurtigt giver op og kaster sig ind i armene på os, hun virker bange, hvilket til dels er lidt mærkeligt fordi hun faktisk er rigtig god til at holde balancen og gå fremad. Nogle gange sætter hun sig ned så snart vi giver slip på hende, i stedet for at gå fremad.
Jeg ved bare ikke, hvordan jeg kan støtte hende til at tro på, at hun faktisk godt kan gå. Hun kan godt lide at gå rundt og undersøge ting, hvis vi bare holder hende i en hånd, hun holder lige fast i en finger.
I vuggestuen, som hun startede i 1 dec, beskriver de hende som værende usikker på nye ting, hvis der f.eks. er en ny leg eller f.eks. sådan en stor bold til at hoppe på, tør hun ...
... ikke lige at springe ud i det, selvom de andre børn gør det.
Er det mig der gør noget forkert, når hun virker så usikker og bange for det nye og hvordan kan jeg støtte hende til at tro noget mere på sig selv. Hun er ellers glad for at gå i vuggestue, er ikke spor ked af det. I vuggestuen støtter eller opfordrer de hende ikke til at gå, så jeg synes også det er lidt svært at finde ud af, hvordan man kan støtte hende i hverdagene, når vi kommer hjem fra en lang arbejdsdag og vuggestue.
Jeg har bare en fornemmelse af, at hun sagtens kunne gå selv, men jeg ved bare ikke, hvordan vi skal komme videre herfra. Så jeg er nok til dels lidt bekymret.
Ellers er hun en glad pige der griner meget og elsker at tumle og spille musik. Så jeg ville derfor gerne, at du kunne give nogle ideer og forslag til, hvordan vi kan støtte hende i at turde tro på at hun kan gå?
Med venlig hilsen
Susanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine