Brev:
Fortsat natteuro og skemad 7 måneder

Hej Helen
Tak for dit sidste svar. Vores dreng er nu 7 måneder og får 3 skemåltider dagligt og jeg forsøger så vidt muligt at holde de faste rutiner for måltider og søvn. Han er en pænt stor og lang dreng, der ser ud til at vokse helt fint (jeg har desværre ikke fået vejet ham for nylig). Jeg har igen nogle spørgsmål vedr. de famøse emner søvn og mad :-)
Først søvnen (jeg ved, at noget af dette er lidt en gentagelse fra mit sidste brev): Han sover stadig meget uroligt om natten med mange opvågninger og jeg synes efterhånden det har været en lang periode. Han kommer i seng 18.30/19 og falder nogle gange søvn med det samme, andre må vi gå lidt frem og tilbage, eller sidde ved siden af ham og holde hans ben.
Han vågner 4-10 gange i løbet af aftenen og natten. Jeg ammer ham 2 gange - ca. 23 og ca. 5, men derudover har han ofte en periode på et par timer, hvor han vågner igen og igen og har brug for os. Andre gange vågner han hver time-halvanden time og mosler rundt og græder. Han roder generelt meget rundt i sengen, roterer og løfter benene/sparker især meget. Jeg forsøger at berolige ham ved at putte dynen om ham og en hånd fast på de urolige ben, give sutten mv. - nogle gange med held, andre gange ikke.
Han kommer nu ind i vores seng hver nat - jeg ville helst trække den til ved 5 tiden, men det er blevet tidligere og tidligere i takt med, at han har sværere ved at finde ro i sin egen seng og jo trættere jeg er. Han ligger også uroligt i vores seng, og jeg tror vi forstyrrer hinanden.
Vi ville helst, at han sover i sin egen seng på eget værelse, som han har gjort fra han var ca 1 1/2 måned og kommer ind til os ved 5-6 tiden, og vi er på vej ud på et skråplan, hvor han efterhånden ligger det meste af natten hos os. Han er generelt en meget nysgerrig, glad og aktiv dreng, der også dagen lang mosler rundt, ruller og sparker, og han vil også meget gerne op og kravle (rumpen i vejret og møver sig frem).
Han sover 2-3 lure om dagen, hvoraf middagsluren efterhånden er på op til 2 timer (bedst, hvis han ligger i vores seng og jeg ved siden af eller straks han evt. vågner kommer og holder om ham/ammer ham). Jeg synes på ingen måde vi har en stresset hverdag - vi går til 1-2 ting om ...
... ugen og går ellers en lang tur hver dag med lidt indkøb, og han nyder som regel at komme ud. Det virker som om han har mistet evnen til at falde i søvn af sig selv, når han vågner, og det har han ellers været rigtig god til om natten tidligere. Er det såkaldt vanebetinget opvågnen tror du?
Han har allerede 6 tænder, som er kommet siden han var 3 måneder - kan alle disse tænder have en del af skylden, eller hører det simpelthen bare til alderen med al den motoriske uro?
Så er der maden. Han spiser normalt ret godt til morgen, havregrød med frugtmos. Mosen til middag og aften er lidt mindre populær, mens han som regel elsker desserten af frisk frugt. De sidste dage har han næsten ikke villet have noget af skemaden, heller ikke frugt, han lukker munden fast i og vender hovedet væk og klynker, hvis jeg bliver ved med at prøve. Han vil dog gerne ammes. Kan det skyldes, at han er forkølet med løbende næse? Han har ikke feber og virker ellers helt ok.
Når han på den måde indimellem kun tager meget lidt eller slet intet af mosen, bør jeg så tilbyde ham noget andet, fx en portion grød eller frugt? Indtil videre har jeg bare ammet ham i stedet. Hvor vigtigt er kød og fisk nu? Jeg har prøvet med lidt rugbrødshapser, og jeg har set, at du før har foreslået fx leverpostej - er dette ikke for salt i denne alder? Og hvor mange gange bør jeg amme ham i døgnet for at dække hans mælkebehov? Han får vand til skemaden.
Endelig har jeg to tillægsspørgsmål. Det ene gælder klapvogn: Vi skal til England en uge, når han lige er blevet 8 måneder, og vi har en klapvogn, som vi overvejer at tage med og køre ham i, i den uge. Er han for lille til det? Det er en standard-model, ret billig og jo ikke så fjedrende som barnevognen, men han kan ligge fladt ned i den i sin voksipose.
Det andet gælder mig selv. De fleste nætter koldsveder jeg utrolig meget - vågner mange gange nærmest drivvåd af sved, dog ikke fordi jeg har det for varmt, og må vende dynen og tørre mig af. Det har faktisk stået på siden graviditeten og jeg forestiller mig, at det må være noget hormonelt pga. amningen. Kender du til dette meget generende problem og er det noget, der holder op med ammestop?
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder







