Svar: Mad, søvn og antal milliliter
Kære Mor K
Jeg tænker at der umiddelbart er flere ting, som spiller ind på at din dreng er lidt mere urolig i øjeblikket. For det første kan det godt hænge sammen med hans alder og det at han er igang med at udvikle sig mere motorisk. Du kan måske fornemme at han forsøger at trille mere omkring, forsøger at krybe lidt på gulvet osv. - andstrenger sig for at få fat i lejetøj mv. og det er stadig rigtig svært for ham. Den frustration over at ville have kroppen til noget, men det er stadig svært - viser sig ved mere pylren og generel utilfredshed.
Lige i forhold til dette er det en rigtig god idé at du prøver at stimulere ham, hjælper ham med at trille omkring, prøver at lokke ham til at bevæge sig efter legetøj osv. Hjælp ham med at bruge sig selv, at bruge sin krop.
Det kan også godt være at han på et eller andet plan savner brystet - måske har det været brugt lidt som 'grådslukker' når andet ikke duede - her kunne du måske få ham til at tage et sut i stedet. Det er rigtig godt at du er opmærksom på at have fysisk kontakt med ham selvom du nu giver flaske og du kan overveje om det måske ville være rart og afslappende for ham med lidt babymassage, f.eks. i forbindelse med at han har været i bad.
Nu ved jeg ikke helt hvor aktiv han er, men hvis han har brug for at ligge og kigge sig omkring og hører til de børn som bare gerne vil opleve og samtidig gerne vil bevæges imens, så kunne en sansegynge måske være en idé. I givet fald synes jeg også I skal investere i en sådan nu inden han bliver for mobil. Han kan sagtens bruge den som noget større barn også, f.eks. ude i haven, det var mere hvis det skulle hjælpe jer lige nu og her.
En sansegynge ...
...  er en stor rund gynge med et næt, hvorpå man f.eks. kan ligge en babydyne eller et tæppe. Herpå kan jeres dreng ligge og når han så spjætter med arme og ben, så bevæger gyngen sig automatisk og giver ham en dejlig oplevelse. Samtidig kan han så ligge og kikke rundt i rummet omkring sig.
I kan overveje det. En sansegynge er forholdsvis dyr og den kræver meget plads og nu ved jeg jo ikke hvordan I bor.
Hans spisemønster ser ikke så tosset ud. Jeg kan se at I er kommet ind i en rytme, hvor han får mad, når han vågner af en lur og puttes uden flaske - det lyder jo sådan set meget godt.
Du skriver at I har forsøgt med sveskemos og grøntsagsmos. Giver I ham sveskemosen rent eller sammen med lidt risgrød? Jeg tænker at I måske skulle prøve at få lidt fast skemad i ham bare en gang dagligt, så han stille og roligt vender sig til at få andet end flaske.
Skemaden vil i givet fald komme ud over flaskeindtaget, som så vidt muligt bibeholdes. Som det ser ud nu får han ca 900ml i døgnet - det lyder rigtig fint og ikke som om han mangler noget. Men det at han begynder med lidt skemad kunne måske gøre at maven blev vænnet til at rumme lidt større mængder af gangen og at han derved blev fyldt lidt bedre op - f.eks. til natten.
Det er dog meget vigtigt at du ved, at netop ammebørn som skifter over til flaske, vil have en tendens til at 'slatspise' lidt mere - da ammebørns rytme og tilbud om mad er anderledes end hvis de hele tiden er blevet ernæret med modermælkserstatning. Der er derfor ikke noget usædvanligt i måden din dreng spiser på.
Jeg er ret sikker på at tiden arbejder lidt for jer:o) Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. 
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside! 
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to
			






