Svar: Allergi og mad
Hej med dig
Det er godt at høre at lægen har set på Oliver og et eller andet sted gerne vil følge ham. Det er også korrekt at langt størstedelen af alle allergiske lidelser kan behandles i almen lægepraksis. Jeg tænker dog at det ikke sker noget ved at I selv prøver at kontakte en børnelæge med allergi som speciale (allergolog/pædiater) for at få en second opinion. Du må kunne se i telefonbogen om der er en børnelæge i nærheden af jer og så kan du ringe og høre om de ved noget om allergi eller om de kan henvise dig til et andet sted.
Det er også korrekt at det ofte først er anden gang barnet får noget det ikke kan tåle at det reagerer. Jeres læge må mene at reaktionen hos jeres dreng er så 'lille' at der ikke vil ske noget ved at I selv provokerer ham og det vil ofte også være helt okay.
Det lyder derfor som en god beslutning at I forsøger at give Oliver forskellige madvarer, jo mere jo bedre når han bliver 6 måneder og så må I nedskrive, hvis I oplever at han reagerer på nogle bestemte ting. I den forbindelse kan I være opmærksomme på at man godt kan krydsreagere. Man ser det f.eks. hos mennesker som har allergi over for birkepollen. De kan opleve at få symptomer, når de spiser æbler eller hasselnødder - det er en krydsreaktion.
Årsagen er, at de allergene stoffer, der er på overfladen af pollen og nogle fødevarer ligner hinanden. Så kroppen kan reagere, fordi den ikke kan skelne mellem de allergene stoffer.
Med hensyn til fald i mælkeindtag, så er det vigtigt at Oliver fortsat får rigtig meget mælk både i forhold til hans alder og i forhold til at han er så stor en dreng:o)
Han skal mindst have 500ml og jeg vil meget gerne have at han får 750ml dagligt og grød/mos ud over dette. Det er først mellem 9-12 måneder at mælkeindtaget nedsættes til 500ml, som er den mængde han vil have brug for dagligt efter 12 måneders alderen. ...
... Mange børn vil faktisk i 6 måneders alderen drikke 900-1000ml mælk dagligt.
Jeg synes derfor det kan være en fordel at give 1 dl. 3 gange dagligt af grød/mos og så mælk for resten, hvis han ellers kommer i underskud, i stedet for at give 1½ dl grød/mos 3 gange dagligt hvis det så betyder at hans mælkeindtag bliver for lavt.
Pasta og ris anbefales normalt først omkring 8 måneders alderen, men det handler mest om at børn først i denne alder er i stand til at tygge det. Så vidt jeg ved er der ikke gluten i ris, men der kan godt være gluten i pasta. Derfor er det i små mængder det skal gives, hvis man vil forsøge lidt med dette og naturligvis blendet i en konsistens som barnet kan klare.
Med hensyn til gluten, så er det vigtigt at se på de samlede indtag dagen igennem, altså hvad spiser barnet er grødtyper, hvor mange brødskorper gives i hånden osv. Det er vigtigt at man gradvist øger indtaget af gluten og ikke bare 'giver los' fra 6 måneders alderen.
Han bør ikke få stegt mad, før han kan tygge godt og det vil normalt ikke anbefales at man giver dette før efter 9-10 måneders alderen, hvor overgangsperioden menes at være slut. Det er også vigtigt at hans tarmsystem kan følge med og er i stand til at nedbryde den mad han får.
Du bør derfor koge hans kylling eller lave maden i ovn - det kan f.eks. være lidt laks i ovn. Hvis I får fiskefrikadeller kan du måske give ham indmaden af en delle, så han får lidt fisk i sin mos og så han på den måde får mere og mere af jeres mad. Men stegt mad bør du vente lidt med.
For at gøre det lidt lettere for dig selv, så kan du koge nogle kødboller af hakket kød. Her kan du bruge kylling, kalkun, svinekød, kalvekød, okse og lam så han på den måde får lidt variation. Hav kødbollerne liggende klar i fryseren, så er det det at tage en op og lave sammen med grøntsagsmosen.
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







