Svar: Påvirkelig dreng
Kære Merete
Det er helt naturligt at din dreng reagerer på at være andre steder. Med den alder han har nu oplever han meget mere af verden og han begynder at kunne genkende 'hjem' og 'mor og far' i forhold til andre.
Hvor det tidligere var det meget tætte og nære, der var hans verden, det han kunne se var dit ansigt, når han lå i din favn osv. så kan han nu se betydeligt længere og han har meget mere rumfornemmelse.
Du vil kunne se at han vender hovedet bevidst efter lyd, at han f.eks. følger far, hvis han kommer ind i stuen og han vil således fornemme rummet han er i på en helt anden måde.
Det er ikke ualmindeligt at børn i denne alder er meget urolige når man er ude. De kan være utroligt pylrede, vil ikke rigtig sove, græder meget og det ender med at man må tage hjem. Ligeså snart man træder indenfor døren, så er det som at slukke for en kontakt - barnet falder fuldstændig til ro. Jeres dreng kan simpelthen genkende hjemmet og det giver tryghed.
Hvis han er en meget opmærksom lille fyr, så vil han jo reagerer på alle lyde, dufte, nye lokaler, oplevelser generelt. Og det lyder som om det godt kunne være sådan hos jer. Der er jo forskel på børn og nogle børn er mere ...
... følsomme end andre og skal skærmes lidt mere.
Jeg får dog indtryk at at I allerede er meget opmærksomme på dette og er rigtigt gode til at fornemme hvornår han skal have ro og I lyder også ret gode til at hjælpe ham til roen. Umiddelbart tænker jeg derfor at I ikke kan gøre så meget andet end I allerede gør.
I må gerne besøge mormor og I skal naturligvis ud at handle osv. Måske vil det hjælpe, hvis I i øjeblikket inviterer hjem til jer i stedet, så vil han ikke skulle forholde sig så meget til omgivelserne men kan nøjes med at koncentrere sig om personerne.
Derudover så er det vigtigt at I holder ham og er der for ham. Netop fordi I er hans trygge base, så er det lettere for ham at kapere nye indtryk, hvis det sker fra jeres favn. Når han så har fået lov til at opleve lidt på afstand, så kan han komme over til mormor.
Det er altid svært at sætte tid på sådanne ting, det er jo sådan at børn har forskellige udviklingsspring og kan være mere følsomme og mere reserverede i forskellige aldre. Der er dog ingen tvivl om at det I oplever er normalt og en del af hans udvikling.
Håber mit svar hjælper jer lidt videre. Rigtig god weekend når I når så langt og tillykke med 3 måneders dagen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








