Svar: Nu også allergi
Kære Christel
Hvor er jeg ked af at høre at Oliver nu skal være sådan plaget af allergi og det er rigtig rigtig svært at finde ud af, hvad det er præcist han reagerer på og hvad han ikke reagerer på. Det kan jo være en lille bitte ting, som man slet ikke forestiller sig er i produktet. Hvis han nu f.eks. ikke tåler æg, så kan der faktisk være æg i den margarine du f.eks. bruger i maden osv. Det kan virke helt uoverskueligt.
Men nu skal du naturligvis ikke opgive håbet og jeg synes det er helt relevant at du beder om at få ham henvist til en børnelæge som interesserer sig for allergi - en allergolog.
Jeg synes det lyder helt relevant at få foretaget en allergiudredning af din dreng. Det første man normalt vil gøre er at prikteste ham og hvis man vælger ikke at gøre dette fordi han ikke er ældre end han er, eller hvis priktesten viser negativt resultat, så synes jeg at han igen bør have foretaget en blodprøve med specifikt IgE over for relevante allergener. Her vil det være helt relevant at teste for allergi mod husstøvmider, pelsdyr og så bestemte fødevarer som I mistænker og som man ved kan give symptomer. Det kan være mælk, æg, jordbær, skaldyr og andre ting - det ved allergologen.
Det er en normal opfattelse at børn skal være 2 år før de kan allergitestes og dette mener jeg ikke er korrekt. Ud fra det jeg har lært, så er der ingen nedre aldersgrænse for allergitestning ...
... af børn. Jeg vil derfor råde dig til at holde fast i at få ham testet og vurderet også selvom han ikke er mere en ½ år gammel. Det kan godt være at testningen ikke er så præcis nu som den vil være når han er 1 år, men måske vil det vise noget og selvom I så får et andet resultat senere, så har I trods alt en viden og skade kan det jo ikke.
Så vidt jeg ved er det ret vigtigt at barnet ikke er på 'diæt' når man skal teste, da dette vil påvirke resultatet. Men det er jo en balance for du kan og bør jo heller ikke provokere din dreng med f.eks. jordbær, når du nu ved at han reagerer på dette. Hvis han skal provokeres så skal det ske under lægelig vejledning og evt. opsyn.
Med hensyn til hans grødindtag og at dette er blevet mindre, så tænker jeg at det er okay. Det kan være tænder og det kan også sagtens være generel utilpashed, som gør at han ikke har så meget lyst til at spise i øjeblikket. Så længe han tisser og ikke virker sløv, så må du gå ud fra at han får, hvad han har behov for.
Med hensyn til hans vægtøgning, så hænger denne naturligt sammen med hans indtag af mad. Samtidig hænger det dog også sammen med hans alder, han bevæger sig mere nu og bruger mere energi. Det er normalt at børn ikke tager helt så meget på lige i den periode, hvor de går igang med skemaden.
Rigtig meget held og lykke og krydser fingre for at I snart kommer nærmere, hvad det er han ikke kan tåle:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





