Svar: Skal aktiveres hele tiden
Kære Signe
Det er ganske rigtig en fase og dem er der jo en del af heldigvis, for det er jo et udtryk for at din lille dreng udvikler sig og på den måde kommer videre i verden:o)
Den fase din veninde refererer til eksisterer også, men det er ikke der, hvor din dreng er lige nu. Det kommer mere i den alder, hvor børn netop begynder at øve sig i at kravle - de vil så gerne, men kan bare ikke lige finde ud af at knække koden og så bliver de så temperamentsfulde - det kan du glæde dig til:o)
Lige nu handler det for jer om at acceptere at jeres lille dreng er igang med en rivende udvikling. Det betyder naturligvis ikke noget at han ligger lidt foran fjernsynet, hvis det lige giver dig 5 minutters ro. Men ellers er det vigtigt at han ligger i nærheden, så han kan se dig og du kan pludre med ham på afstand.
Der er jo intet i vejen for at du tager ham med når du hænger vasketøj op, eller rydder op i køkkenet, laver mad osv. Han kan sagtens ligge på et tæppe ved siden af dig, så I er i nærheden af hinanden, men hvor du samtidig kan få lavet noget og ikke 'bare' sidder klods op af ham hele tiden.
Det er godt at lave bevægelege med ham. Bevægelege er godt for dit barn. Han vil være aktiv i sin egen udvikling og eksperimentere med bevægelse og det at han bliver bedre til at komme lidt omkring, kunne få fat i sit legetøj osv. gør det også mere acceptabelt for ham at ligge lidt for sig selv. Man må gerne støtte sit barn i bevægelege, men det skal være på barnets præmisser, dvs når barnet har lyst og det er udhvilet og tilpas, og man skal naturligvis ikke gøre noget som barnet motorisk ikke er parat til; ...
... men at opmuntre barnet til bevægelse er helt i orden.
Bevægelege kan være:
- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
- at hjælpe barnet med at få fat i egne tæer, når det ligger på ryggen og trille om maven.
Det er rigtig godt at begynde at synge og bruge faktor for din dreng. Det er tiden at finde de gamle børnesange frem som 'hjulene på bussen', 'Lille Peter Edderkop' osv. hvor du bruger dine hænder og måske barnets krop imens du synger.
Det er en alder hvor legetøj også hurtigt kan virke lidt kedelig og uinteressant. Derfor kan det være en rigtig god idé at skifte legetøjet ud en gang imellem, så det ikke er det samme han kigger på dag efter dag.
Legetøj kan være: dig selv, din dreng (brug kroppen), rangler, bidedyr, noget med lys og lyd, bolde (f.eks. med vand i, eller kantede bolde eller bolde med lyd, når de triller). Det kan også være en stor badebold, aktivitetscenter, køkkenting (piskeris), bagepapir til at krølle, spejl, gyngeture i luften og andre bevægelege osv.
Det er svært at sige hvor lang tid denne periode varer, sandsynligvis et par uger endnu. Du vil nok kunne fornemme at han pludselig har lært sig en ny færdighed og så kommer der lidt ro på et par dage. Dejligt at høre at han sover igennem:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








